Forside / Aqida / Allah, profeten & det usete / Vil der komme nogen profet efter Muhammad (må Allahs fred og velsignelser være med Ham)?
Profeten

Vil der komme nogen profet efter Muhammad (må Allahs fred og velsignelser være med Ham)?

Allah, profeten & det usete
Spørgsmål

Vil der komme nogen profet efter Muhammad (må Allahs fred og velsignelser være med Ham)?


Svar

Profeten Muhammad (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) er profeternes segl.

Det vil sige, at der ikke kommer nogen anden Profet efter Ham. Han er den absolut sidste Profet, og hans budskab er det sidste, der gælder.

Dette siges klart og tydeligt i Koranen, hvor Allah siger:

Muhammad er ikke far til nogen af jer, men Han er profeternes segl.Surat al-Ahzab, kapitel 33, vers 40

Med hensyn til, at Isa (Jesus, må Allahs fred være med Ham) vil komme tilbage, så skal det forstås sådan, at Han vil komme tilbage som en person, der følger Profeten Muhammad (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) og Islams love og regler.

Han vil således ikke komme som en ny Profet, men i stedet være at betragte som en, der følger de love og regler Muhammad (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) kom med.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

Kilde

Sawi, Hashiyat Jawahara al-Tawhid
Fakhruddin al-Razi, Mafatih al-Ghaib
Bajuri, Tuhfat al-Murid