Forside / Ægteskab & Familie / Ægteskab, rettigheder & pligter / Har kvinden også krav på seksuel tilfredsstillelse?
har-kvinden-ogsaa-krav-paa-tilfredsstillelse-i-et-aegteskab

Har kvinden også krav på seksuel tilfredsstillelse?

Ægteskab, rettigheder & pligter
Spørgsmål

Vi hører tit om, hvordan man som kvinde skal være opmærksom på sin mands seksuelle behov, men hvad siger islam om seksuel tilfredsstillelse, når det kommer til kvindens ønsker og behov?


Svar

Både manden og kvinden i et ægteskab har krav på seksuel samvær, og det er noget som partneren skal efterkomme.

Det lyder i Koranen:

Kvinder har krav på det samme, som de er forpligtigede til. Surat al-Baqara, kap 2, vers 228

Buhuti skriver:

Ægteskab er sat for begge ægtefællernes fordel og for at forhindre skade for dem begge. Ægteskabet forhindrer den skade som lyst kan medføre for en kvinde ligesom for en mand. Derfor er samleje en ret for begge ægtefæller. Kashaf al-Qina1

Dvs. et af målene med ægteskabet er, at man har seksuel samvær, og imødekommer sin partners behov, og det gælder ligeligt for mænd og kvinder.

Der findes faktisk en række hadith, der understreger vigtigheden af, at manden skal være opmærksom på sin kones seksuelle behov.

Det er blevet berettet af Talq, at Profeten sagde:

Hvis en mand har samleje med sin kone, så skal han ikke blive færdig, før hun er blevet tilfredsstillet, ligesom han kan lide at blive tilfredsstillet.Jami al-Saghir2

Det er blevet berettet af Anas, at Profeten sagde:

Hvis en mand har samleje med sin ægtefælle, så lad ham gøre det godt. Hvis han er tilfredsstillet, før hun er blevet det, så lad ham ikke skynde sig [videre], før han har tilfredsstillet hende.Musnad Abu Yala3

Det er blevet berettet af Anas, at Profeten sagde:

Hvis en mand har samleje med sin ægtefælle så lad ham ikke gøre det som en hane, men lad ham forblive på sin hustrus mave indtil hun opnår det fra ham, som han opnåede fra hende.Firdaws4

Det er blevet berettet af Abu Huraira, at Profeten sagde:

Kvinden er blevet givet 99 typer af nydelse mere end manden er, men Allah har puttet flovhed over hende.Shub al-Iman5

De fleste af ovenstående hadith er svage (daif), men samlet set giver de et billede af, at der i islam er en tydelig vejledning til mænd om, at de i forbindelse med seksuel samvær ikke må være egoistiske, men skal være opmærksomme på og tilfredsstille deres hustrus seksuelle behov tilstrækkeligt.

Det som der blot rettes fokus på i islam er en erkendelse af, at mandens seksuelle behov oftest er større end kvindens, og derfor påmindes at være opmærksom på.

I det tilfælde at kvindens seksuelle behov skulle være større end hendes ægtemands, så pålægger der en lignende påmindelse til manden om at være opmærksom på det.

Dermed er det klart, at forpligtigelsen om at være opmærksom på sin ægtefælles seksuelle behov er noget der gælder ligeligt for både hustruen og manden.

Dette er den eneste måde, hvorpå man for alvor vil kunne realisere Koranens formaning:

Kvinder er som et klæde for jer [mænd] og i er et klæde for dem.Surat al-Baqara, kap 2, vers 187

 

Og Allah ved bedst

Waseem Hussain

 

  1. النِّكَاحَ شُرِعَ لِمَصْلَحَةِ الزَّوْجَيْنِ ، وَدَفْعٍ الضَّرَرِ عَنْهُمَا ، وَهُوَ مُفْضٍ إلَى دَفْعِ ضَرَرِ الشَّهْوَة مِنْ الْمَرْأَةِ كَإِفْضَائِهِ إلَى دَفْعِهِ عَنْ الرَّجُلِ ، فَيَكُونُ الْوَطْءُ حَقًّا لَهُمْ جَمِيعًا []
  2. إذا جامع أحدكم امرأته فلا يتنحى حتى تقضي حَاجتَها كما يحب أن يقضي حاجته
    Suyuti markerer hadithen som daif. []
  3. إذا جامع أحدكم أهله فليصدقها ثم إذا قضى حاجته قبل أن تقضي حاجتها فلا يعجلها حتى تقضي حاجتها
    Haithami skriver i Majma al-Zawaid, at der er en ukendt beretter i kæden, men at de øvrige er troværdige. Munawi skriver i Faid al-Qadir, om en hadith med næsten den samme orldyd, at hadithens beretningskæde er hasan. []
  4. إِذا خالط الرجل أَهله فَلَا ينزو نزو الديك وليثبت على بَطنهَا حَتَّى تصيب مِنْهُ مثل الَّذِي أصَاب مِنْهَا []
  5. فضلت المرأة على الرجل بتسعة وتسعين جرءا من اللذة ، ولكن الله تعالى ألقى عليهن الحياء
    Munawi indikerer i Faid al-Qadir, at hadithen er svag. []