Forside / Tilbedelse / Bønnen / Sunna & nafl bønner / Er Ishraq-bønnen og Duha-bønnen den samme?
ishraq

Er Ishraq-bønnen og Duha-bønnen den samme?

Sunna & nafl bønner
Spørgsmål

Jeg forstår ikke helt, hvad salat al-duha er. Er det det samme som shuruq-bønnen? Hvis ikke, hvornår skal den bedes?


Svar

Når Fajrs bedetid slutter, så er det makruh tahrimi at bede i ca. 15 min (indtil solen er stået et stykke op). Når det er sket, så er det tilladt at bede igen.

Fra det tidspunkt indtil Dhuhr-bønnens tid starter, så er der ikke nogen fard bøn, men i dette tidsrum, så er det sunna at bede en bøn på 8 rakat (eller kun 4, eller op til 12).

  • Hvis denne bøn bedes i starten af tiden (dvs. kort efter makruh tiden slutter), så kaldes den normalt for “Salat al-Ishraq” (eller shuruk bønnen)
  • Hvis denne bøn bedes mod slutningen af tiden (dvs. tættere på Dhuhr tiden starter), så kaldes den normalt for “Salat al-Duha”

Det er i bund og grund samme bøn, men den omtales forskelligt, afhængig af om man beder den tidligt eller sent.

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

Kilde

Manawi, Faid al-Qadir
Kashmiri, Urf al-Shadhi