Forside / Tilbedelse / Tahara (wudu & renlighed) / Ghusl / Skal al håret vaskes i ghusl og skal man så bruge shampoo?
shampoo

Skal al håret vaskes i ghusl og skal man så bruge shampoo?

Ghusl
Spørgsmål

Ghusl efter intimt samvær, betyder at man skal vaske hele kroppen, gælder dette også håret fra rod til spids og med shampoo?


Svar

Ghusl vil sige, at man skal vaske hele kroppen, inklusiv al håret fra rod til spids, samt skylle munden og næsen.

Et normalt bad på et par minutter vil være mere end rigeligt for at fuldføre ghusl.

Hvis man er en kvinde og har fletninger, kan man nøjes med at vaske hovedbunden og ikke al håret (kroppen skal stadig vaskes). Det gælder kun for kvinder, og kun for fletninger, og ikke for andre frisurer.

Det er nok bare at bruge vand for at lave ghusl.

Det er altså ikke et krav, at man bruger shampoo, sæbe eller andet til ghusl.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Shurunbulali, Maraqi al-Falah
Zailai, Tabyin al-Haqaiq