Spørgsmål
Er det i orden at bede med lukkede øjne?
Svar
Det er makruh (ikke velset) at bede med lukkede øjne, og derfor bør man stræbe efter at bede med åbne øjne.
Da det er sværere at koncentrere sig på den måde, vil det også være belønnet mere.
Derudover er det meningen, at man skal holde blikket mod de anbefalede steder at kigge. Det kan man jo ikke gøre, hvis man lukker øjnene.
Men hvis det ødelægger ens koncentration at holde øjnene åbne, så er det i orden at bede med lukkede øjne.
F.eks. hvis der foregår alt muligt omkring en, folk går rundt og snakker, ens børn leger med alt muligt eller lignende.
Det vil ikke bryde bønnen, hvis man beder med lukkede øjne.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Ibn Nujaym, Bahr al-Raiq
Halabi, Halabi Kabir
Shurunbulali, Imdad al-Fattah
Ibn Abidin, Radd al-Muhtar
Zailai, Tabyin al-Haqaiq