Forside / Tilbedelse / Bønnen / Hvad der bryder & ikke bryder bønnen / Er bønnen ugyldig, hvis man udtaler det forkert og læser med forkert accent?
old

Er bønnen ugyldig, hvis man udtaler det forkert og læser med forkert accent?

Hvad der bryder & ikke bryder bønnen
Spørgsmål

Er ens bønner ugyldige, hvis man ikke reciterer korrekt?

Mange hvis ikke alle pakistanere, har f.eks. ikke lært den rette måde at recitere på, men mere med en urdu (pakistansk) accent, dvs. at der egentlig ikke reciteres på korrekt arabisk.

Hvad skal en person så gøre i dette tilfælde? Lære den helt korrekte måde at recitere på?


Svar

Fejl i recitationen pga. accent har ikke indflydelse på bønnens gyldighed.

Den accent som mange pakistanere, tyrkere, selv også arabere og andre reciterer Koranen på, vil ikke gøre bønnen ugyldig.

Det betyder, at fejl som at læse ? (den kraftige haa) som om det var ? (den dybe haa), læse ? (tha) som om det var ? (sa) eller udtale ? (ayn) som om det var ? (alif) ikke vil få indflydelse på bønnen.

Med hensyn til hvad man skal gøre, så skal enhver muslim lære at læse Koranen og gøre sit bedste for at fjerne fejl (som ovenstående), så vidt muligt.

Det betyder ikke, at man absolut skal lære at læse med punktlig præcision eller kunne læse uden nogen accent overhovedet, men man skal, i forhold til ens omstændigheder, gøre sit bedste for at prøve at lære at læse nogenlunde tilfredsstillende uden alvorlige fejl.

I sidste ende bør enhver muslim stræbe efter at lære at læse Koranen korrekt, men fejl i recitationen bør aldrig holde en tilbage fra at læse Koranen.

Det er blandt vores mangler og fejl i dag, at vi negligerer Koranen til en grad, hvor vi ikke lærer at læse den, eller hvis vi kan, så læser vi den ikke, lader den ligge og flyde på gulvet, bruger den som hovedpude eller det, der er værre.

Og til Allah klager vi vores nød.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Khadimi, Bariqa al-Mahmudiyya
Halabi, Halabi Kabir
Tahtawi, Hashiyat Tahtawi Ala Maraqi al-Falah