Forside / Tilbedelse / Bønnen / Den rejsendes bøn / Hvis man er rejsende, skal man så forkorte eller bede normalt, når man beder i fællesbøn?
rejsende

Hvis man er rejsende, skal man så forkorte eller bede normalt, når man beder i fællesbøn?

Den rejsendes bøn, Fællesbøn
Spørgsmål

Hvad gør man med fællesbønnen, hvis man er rejsende? Skal man stadigvæk bede i moskéen med de andre, eller skal man bede for sig selv? Og hvis man beder sammen med imamen, skal man så forkorte sin bøn?


Svar

At man er rejsende betyder ikke, at man skal undgå fællesbønnen (jama’a).

Det er ikke meningen, at man skal undgå at bede fællesbøn bag en imam, der vil bede fire rakat. Hvis man har mulighed for det, så skal man stadig sørge for at bede fællesbøn også selvom imamen ikke forkorter bønnen.

Hvis man skal bede i fællesbøn så beder man det antal som imamen beder, også selvom han beder “normalt”.

Man skal ikke undgå at bede i fællesbøn, fordi imamen vil bede fire rakat og man som rejsende kun skal bede to. Befinder man sig i en situation, hvor imamen læser fire rakat skal man bare følge med i det. Man skal altså ikke forkorte sin bøn, når man beder bag en imam, der vil bede fire rakat.

Er man f.eks. på ferie i Tyrkiet i 10 dage, så er man rejsende, og skal derfor forkorte bønnen i alle de 10 dage. Men hvis man f.eks. skal bede Dhuhr i moskéen, så beder man den som 4 rakat bag imamen, ganske som normalt.

Man skal kun forkorte bønnen, når man er rejsende og enten beder alene eller selv er imam.

Hvis man beder bag en imam, der ikke er rejsende, så forkorter man ikke bønnen.
Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

Kilde

Shurunbulali, Imdad al-Fattah
Ibn Abidin, Radd al-Muhtar
Zailai, Tabyin al-Haqaiq