Forside / Halal & Haram / Politik & samfund / Hvordan kan det være tilladt at stemme, når lovgivningen tilkommer Allah?
allah

Hvordan kan det være tilladt at stemme, når lovgivningen tilkommer Allah?

Politik & samfund
Spørgsmål

Hvordan kan det være tilladt at stemme, og dermed gå ind for menneskeskabte love, når Allah selv siger i Koranen: ”Lovgivningen tilkommer kun Allah” ?


Svar

Da Ali var kalif, blev selvsamme koranvers reciteret og brugt som bevis på, at han gik imod Koranen, hvortil han sagde:

Sande ord, men der ønskes noget forkert med dem.Sahih Muslim1

Der er langt mere i Islam end bare at sige: ’lovgivningen tilkommer kun Allah.’

Hvad ville man f.eks. gøre med love indenfor ting som:

  • Regulering af trafikken
  • Sikkerhed på arbejdspladsen
  • Byggestandarder

Og lignende forhold, hvor man hverken vil finde Koranvers eller hadith, der direkte snakker om de ting.

Det er jo ikke fordi, at Allah kommer ned på jorden og lovgiver for os i sådanne ting, så der er lidt mere over det end bare at sige: ’lovgivningen tilkommer Allah.’

Det der i princippet gælder, er at der i Islam er universelt fastsatte regler, enten direkte (f.eks. at man ikke må stjæle) eller indirekte gennem vejledning og generelle principper (f.eks. at skade skal forebygges).

Dette er noget, der i alle tilfælde skal forvaltes af mennesker med omtanke og viden.

I Koranen er der ganske rigtigt ord, der kunne betyde ’at lovgivningen tilkommer kun Allah’, og selvom det overordnede princip er korrekt, så er brugen af verset til at argumentere for visse antagelser fejlagtig. Præcis ligesom Ali gjorde klart.

Et historisk eksempel på den forkerte brug af ‘lovgivningen tilkommer kun Allah’

Da Ali var kalif udbrød der krig internt blandt muslimerne mellem Ali og Muawiya, hvor de sluttede fred efter et voldsomt slag (ca. 30 år efter Profeten gik bort, må Allahs fred og velsignelser være med ham).

Efter denne fredsafslutning, brød en gruppe af Alis tilhængere ud fra hans lejr med beskyldninger om, at Ali havde handlet imod Koranen, og de begrundede det med, ’at dommen tilkommer kun Allah”.

De citerede koranversene, og brugte dem imod Ali til at sige, at han ingen ret havde til at slutte fred, fordi ’dommen kun tilkommer Allah’, hvortil Ali sagde: ”Sande ord, men der ønskes noget forkert med dem.”

Denne gruppe, kaldet Khawarij, blev den første sekt i Islam. Værd at bemærke er, at selvom denne gruppe hyppigt citerede koranvers og hadith, så var der ikke nogen sahaba i blandt dem.

Deres forståelse af Koranen var således baseret på, hvordan de selv valgte at forstå den, og afspejlede på ingen måde den vejledning Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) havde givet.

Dette gjorde, at de blandt andet beskyldte d. 4 retledte kalif Ali, der var Profetens svigersøn, for at være gået imod Koranen. Nogle af dem blev endda så ekstreme, at de erklærede Ali for frafalden, fordi han gik imod Koranens ord.

Ovenstående er et tydeligt eksempel på, at disse koranvers allerede tidligt i islams historie blev misbrugt til at fremme egne interesserer.

Dette er ikke meget anderledes fra, hvad vi ser i dag.

Den korrekte forståelse af koranversene om, at lovgivning kun tilkommer Allah

Når man benytter sig af Koranen (og hadith), så er det vigtigt, at man undersøger, hvordan versene egentlig skal forstås.

I den sammenhæng er det vigtigt, at man forholder sig til, hvad anerkendte lærde har skrevet om koranversenes betydning i tafsir (kommentarer til Koranen), især hvis man ikke selv har de nødvendige islamiske kvalifikationer på plads,

Hvis ikke man gør sådan, risikerer man at manipulere med koranversenes betydning og bruge dem i en sammenhæng, hvor de reelt ikke skal bruges. Man gør i bund og grund sig selv til dommer over, hvordan koranversene skal forstås.

Dette var netop Khawarij-sektens problem. De forholdte sig ikke til, hvad sahaba, og dermed hvad Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) havde fortalt om koranversenes betydning.

De forholdte sig i stedet til deres egen forståelse og fortolkning, fordi den passede bedre med deres egen overbevisning. De ønskede at forstå noget bestemt, og derfor læste de også Koranversene på en bestemt måde.

De muslimske lærde skriver klart og tydeligt i deres tafsir bøger, at disse koranvers handler om skæbnen (qada og qadr).

Altså at når Allah har besluttet, at der skal ske noget, så har vi mennesker ingen indflydelse på, om det sker eller ej. Det er Allah der bestemmer, om noget skal ske eller ej, og hvornår det sker, og vi kan ikke ændre på det.

Der er i tafsir-bøgerne ingen reference til, at disse koranvers handler om menneskeskabt lovgivning vs. islamisk lovgivning.

På arabisk står der ’Inil hukmu illa lillah’ Dette kan rent sprogligt godt oversættes til ”lovgivningen tilkommer kun Allah”, men det er ikke sådan det skal forstås.

I den sammenhæng, hvor verset optræder, så bliver sammenhængen? meningsløs, hvis man prøver at få betydningen ’lovgivning’ ud af det.

Ordene ’Inil hukmu illa lillah’ optræder tre gange i Koranen. I det følgende vil nogle få anerkendte tafsir-bøger citeres for, hvad dette betyder hver gang det optræder.

Surat al-Anaam, kapitel 6, vers 57

Første gang ’Inil hukmu illa lillah’ optræder er i surat al-Anaam:

Sig: Jeg støtter mig til et klart bevis fra min Herre, og I kalder det for en løgn. Det, som I ønsker at fremskynde, besidder jeg ikke. Dommen tilkommer kun Allah, og Han fortæller sandheden. Han er den bedste til at træffe afgørelse.Surat al-Anaam, kapitel 6, vers 57

Læser man konteksten for verset, så er det tydeligt, at det kommer i en sammenhæng, der handler om, at ikke-muslimerne beder Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) om at komme med den straf, som Han advarer imod. Verset handler om Profetens svar overfor ikke-muslimerne i den sammenhæng, hvor Han forklarer hvad Allah er i stand til.

Skulle betydningen være ’lovgivningen tilkommer kun Allah’, så ville det betyde, at ikke-muslimerne kommer og siger til Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham), at han skal fremskynde straffen, hvortil Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) så svarer: ’Jeg kan ikke fremskynde lovgivning, da det kun tilkommer Allah.’

Det giver på ingen måde mening at svare tilbage om lovgivning, når der bliver spurgt om noget helt andet.

Vi ville selv opfatte det som meningsløs tale, hvis vi spurgte om noget, hvorefter der så blev svaret på noget helt andet, så hvordan i alverden kan vi tro, at Allah befaler Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) at svare sådan tilbage?

Men det giver fuldt ud mening, hvis verset betyder, at skæbnen kommer fra Allah, dvs. kun Allah bestemmer, hvornår straffen kommer.

Hvad de muslimske lærde skriver om versets betydning:

Qurtubi skriver i sin tafsir:

’Dommen tilkommer kun Allah.’ Dvs. Det er kun Allah, der afgør om straffen kommer snart eller senere.Tafsir Qurtubi, bind 8, s. 3992

Tabari skriver i sin tafsir:

Betydningen af det er: ’O polyteister, hvad afgør Allahs straf som i fremskynder, og det der er mellem mig og jer foruden Allah, med hvem der ikke sker noget i Hans domæne. Han skaber og befaler. Han afgør, hvad der er sandt mellem mig og jer.Tafsir Tabari, bind 9, s. 2803

Baidawi skriver i sin tafsir:

’Dommen tilkommer Allah’ i forbindelse med om straffen kommer snart eller udskydes.Tafsir Baidawi, bind 2, s. 1604

Fakhr al-Din al-Razi skriver i sin tafsir:

’Dommen tilkommer kun Allah’. Dette er ubetinget og omhandler alt. Det der menes er, at befalingen om deres straf alene kommer fra Allah.Tafsir Razi, bind 6, s. 3075

Alusi skriver i sin tafsir:

’Dommen’, dvs. befalingen om at udskyde det (straffen) ’tilkommer kun Allah’ alene uden at der er nogen anden, der har nogen som helst mulighed for at få indflydelse på det.Tafsir Alusi, bind 5, s. 3486

Surat Yusuf, kapitel 12, vers 40

Anden gang ’Inil hukmu illa lillah’ optræder er i surat Yusuf:

Hvad I tilbeder foruden Ham (Allah), er kun navne, som I og jeres fædre har fundet på. Allah har ikke nedsendt noget bevis om det. Dommen tilkommer kun Allah. Han har befalet, at I kun skal tilbede Ham. Det er den rette religion; men de fleste mennesker forstår det ikke.Surat Yusuf, kapitel 12, vers 40

Læser man konteksten for verset, så fremkommer det, at det er noget profeten Yusuf (må Allahs fred være med ham) fortæller til to ikke-muslimske fanger, der er nervøse for hvad deres straf bliver. Profeten Yusuf er i gang med at sige dette til dem i forbindelse med at kalde dem til Islam. Han er i gang med at fortælle dem, at deres tro er forkert og at de kun skal tilbede Allah, og hvem Allah er.

Skulle betydningen af dette vers være ’lovgivningen tilkommer kun Allah’, så ville det i praksis betyde, at profeten Yusuf er i gang med at give dawah til to ikke-muslimer, der er nervøse for deres fremtid ved at sige til dem: ’I skal kun tro på en Gud, og lovgivningen tilkommer kun Allah’.

Det vil på ingen måde være meningsfyldt at give dawah til ikke-muslimer, der er nervøse for deres fremtidige skæbne, ved at sige til dem: ’lovgivningen tilkommer kun Allah.’

Sådan ville vi ikke engang selv give beroligende råd til personer, der er nervøse for deres fremtid, så hvordan kan vi forestille os, at profeten Yusuf ville gøre det?

Men det vil give fuldt ud mening, hvis man opmuntrer dem ved at sige, at skæbnen kommer fra Allah, dvs. uanset hvad der sker med jer nu, så vid at det er noget, der kommer fra Allah.

Hvad de muslimske lærde skriver om versets betydning:

Qurtubi skriver i sin tafsir:

’Dommen tilkommer kun Allah.’ Der er skaberen af alting.Tafsir Qurtubi, bind 11, s. 3517

Tabari skriver i sin tafsir:

Han er den der har befalet, at I og al skabningen udelukkende skal tilbede Allah, der har guddommeligheden og tilbedelsen, uden at tilbede andet overhovedet.Tafsir Tabari, bind 13, s. 1658

Baidawi skriver i sin tafsir:

’Dommen’ om det der gælder i forbindelse med tilbedelse ’tilkommer kun Allah’, fordi han er den, der i sin essens har krav på at blive tilbedt, da Han er den nødvendige eksistens, der skaber og bestemmer hvad Han gør.Tafsir Baidawi, bind 3, s. 1549

Fakhr al-Din al-Razi skriver i sin tafsir:

Ingen andre end Allah har noget, der er valgt, der absolut skal følges eller en befaling, der nødvendigvis skal følges. Faktisk gælder, at ethvert valg, befaling og at stille til ansvar kun er for Allah.Tafsir Razi, bind 9, s. 4610

Alusi skriver i sin tafsir:

’Dommen’, dvs. omkring tilbedelsen, der udspringer fra den navngivning og dens korrekthed ’tilkommer kun Allah’, hvis magt er ophøjet. For han er den, der i sin essens har krav på at blive tilbedt, da Han er den nødvendige eksistens, der skaber og bestemmer hvad Han gør.Tafsir Alusi, bind 9, s. 2311

Surat Yusuf, kapitel 12, vers 67

Tredje gang ’Inil hukmu illa lillah’ optræder er også i surat Yusuf:

Mine sønner, sagde han (Yaqub). ’Gå ikke ind igennem én port, men gå ind igennem forskellige porte. Intet kan gavne jer foruden Allah. Dommen tilkommer kun Allah. Til Ham sætter jeg min lid. Til Ham skal alle tillidsfulde sætte deres lid.’Surat Yusuf, kapitel 12, vers 67

Læser man konteksten for verser, så fremkommer det, at det er noget profeten Yaqub siger til sine sønner, inden de skal tilbage til Egypten. Han er i gang med at forklare dem, hvordan de skal gå ind i byen for at beskytte sig mod misundelige blikke, og hvordan de skal sætte deres lid til Allah.

Skulle betydningen af dette vers være ’lovgivningen tilkommer kun Allah’, så ville det i praksis betyde, at profeten Yaqub er i gang med at fortælle sine sønner, hvordan de skal beskytte sig mod misundelige blikke, og midt i det hele siger han så: ’lovgivningen tilkommer kun Allah’.

At pludselig snakke om lovgivning, mens man er ved at rådgive om beskyttelse mod misundelige blikke, vil slet ikke give mening.

Hvis vi selv snakkede sådan, så ville det blive til usammenhængende meningsløs tale, så hvordan kan vi så forestille os, at profeten Yaqub ville sige det?

Hvad de muslimske lærde skriver om versets betydning:

Qurtubi skriver i sin tafsir:

’Dommen’. Dvs. befaling og at dømme ’tilkommer kun Allah.’Tafsir Qurtubi, bind 11, s. 40212

Tabari skriver i sin tafsir:

Skæbnen og dommen tilkommer kun Allah uden andre. Han er den, der bestemmer hvad han vil over sine skabninger, og det han bestemmer sker. Han er den der forudbestemmer blandt dem, og hans bestemmelse kan ikke afvises.Tafsir tabari, bind 11, s. 238-23913

Baidawi skriver i sin tafsir:

’Dommen tilkommer kun Allah’, og hvis noget dårligt er fastlagt for jer, så vil det ske lige meget hvad, og intet vil kunne gavne Jer.Tafsir Baidawi, bind 3, s. 17114

Fakhr al-Din al-Razi skriver i sin tafsir:

Vid at dette er blandt de mest tydelige beviser på, hvad vi siger om skæbne (qada og qadr).Tafsir Razi, bind 9, s. 7815

Alusi skriver i sin tafsir:

’Dommen’, dvs. enhver afgørelse ’tilkommer kun Allah’, ingen hjælper ham og intet forhindrer ham.Tafsir Alusi, bind 3, s. 7616

Som det fremgår af de muslimske lærdes citater, så er det tydeligt, at ordene i koranversene henviser til skæbnen, og det Allah fastlægger skal ske. Det handler om, at Allah er den vælgende, og at det Allah har valgt skal ske, er noget der vil ske, når Allah ønsker det.

Såfremt det i denne sammenhæng skulle have betydet, ’lovgivningen tilkommer kun Allah’, ville det nærmest være meningsløs tale i alle tre vers.

Og der er på ingen måde meningsløs tale i Koranen.

Selvom det betydningsmæssigt er korrekt nok som sådan, så er det ikke den tilsigtede brug af koranverset. Det er blevet misbrugt før, af ekstreme muslimer til at erklære Ali for frafalden, og det bruges også i dag til at gøre noget lignende.

Vi skal huske på, at forståelsen af Koranen baserer sig på viden, og ikke på følelser eller andre overbevisninger. Denne viden henter vi ikke fra hvor som helst, men fra de muslimske lærde.

Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde:

De lærde er profeternes arvtagere.Jami Tirmidhi17

Dette er noget vi gør klogt i at følge, frem for at prøve at fejlfortolke koranvers, så de passer til vores personlige overbevisning.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

Kilde

Ibn al-Humam, Fath al-Qadir
Fakhruddin al-Razi, Mafatih al-Ghaib
Alusi, Ruh al-Maani
Nawawi, Sharh Muslim
Wahaba Zuhaili, Tafsir al-Munir
Baidawi, Anwar al-Tanzil Wa Asrar al-Tawil
Ibn Ashur, al-Tahrir Wa al-Tanvir
Ibn Kathir, Tafsir Ibn Kathir
Qurtubi, al-Jami Li Ahkam al-Quran
Tabari, Jami al-Bayan

  1. Hadithen er sahih
    قال علي كلمة حق أريد بها باطل []
  2. أي ما الحكم إلا لله في تأخير العذاب وتعجيله []
  3. فمعنى الكلام إذًا: ما الحكم فيما تستعجلون به، أيها المشركون، من عذاب الله وفيما بيني وبينكم، إلا الله الذي لا يجور في حكمه، وبيده الخلق والأمر، يقضي الحق بيني وبينكم، وهو خير الفاصلين بيننا بقضائه وحكمه []
  4. { إِنِ الحكم إِلاَّ للَّهِ } في تعجيل العذاب وتأخيره []
  5. { إِنِ الحكم إِلاَّ للَّهِ } وهذا مطلق يتناول الكل . والمراد ههنا إن الحكم إلا لله فقط في تأخير عذابهم []
  6. { إِنِ الحكم } أي ما الحكم في تأخير ذلك { أَلاَ لِلَّهِ } وحده من غير أن يكون لغيره سبحانه دخل ما فيه بوجه من الوجوه []
  7. (إن الحكم إلا لله) الذي هو خالق الكل []
  8. وهو الذي أمر ألا تعبدوا أنتم وجميعُ خلقه، إلا الله الذي له الألوهة والعبادة خالصةً دون كل ما سواه من الأشياء []
  9. { إِنِ الحكم } ما الحكم في أمر العبادة . { إلا لِلَّهِ } لأنه المستحق لها بالذات من حيث إنه الواجب لذاته الموجد للكل والمالك لأمره []
  10. ليس لغير الله حكم واجب القبول ولا أمر واجب الالتزام بل الحكم والأمر والتكليف ليس إلا له []
  11. { إن الْحُكْمُ } أي ما الحكم في شأن العبادة المتفرعة على تلك التسمية وفي صحتها { إلاَّ لله } عزَّ سلطانه لأنه المستحق لها بالذات إذ هو الواجب بالذات الموجد للكل والمالك لأمره []
  12. (إن الحكم) أي الأمر والقضاء لله.
    (إلا لله []
  13. يقول: ما القضاء والحكم إلا لله دون ما سواه من الأشياء ، فإنه يحكم في خلقه بما يشاء ، فينفذ فيهم حكمه ، ويقضي فيهم، ولا يُرَدّ قضاؤه []
  14. { إِنِ الحكم إِلاَّ للَّهِ } يصيبكم لا محالة إن قضي عليكم سوء ولا ينفعكم ذلك []
  15. واعلم أن هذا من أدل الدلائل على صحة قولنا في القضاء والقدر []
  16. { إِنِ الحكم } أي ما الحكم مطلقاً { أَلاَ لِلَّهِ } لا يشاركه أحد ولا يمانعه شيء []
  17. Shoaib Arnaut skriver i sine noter til Sahih Ibn Hibban, at hadithen er hasan. Sakhawi skriver, at hadithen er stærk i Maqasid Hasana.
    إن العلماء ورثة الأنبياء []
Islamsvar
Islamsvar