Forside / Ægteskab & Familie / Børn & opdragelse / Hvilke ting bør overvejes, når man skal navngive sit barn?
navngive

Hvilke ting bør overvejes, når man skal navngive sit barn?

Børn & opdragelse
Spørgsmål

Hvilke ting bør overvejes, når man skal navngive sit barn? Er der noget man skal være særligt opmærksom på?


Svar

Et barn skal  navngives med et navn, der lyder smukt og har en god betydning.

Det er blevet berettet af Abu Darda, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde:

På Dommedagen vil i blive kaldt ved jeres navne, og jeres fædres navne, så gør jeres navne flotte.Sunan Abu Dawud1

Det vil sige, at det er vigtigt, at man giver sit barn et navn, der lyder flot og har en god betydning.

De muslimske lærde forklarer, at navnet har en effekt på personen.

Så man skal ikke bare vælge et navn, men i stedet have tænkt over betydningen af navnet.

Derfor skal man ikke navngive barnet med noget, der har en dårlig betydning.

Dvs. navne, der har en dårlig eller intetsigende betydning. Eller navne, der har en betydning af overdrevet ophøjelse.

I denne sammenhæng bør man også tænke den kultur man har i Danmark med ind i det, og overveje om et etnisk navn (arabisk eller andre sprog) kan misbruges på dansk.

Nogle navne kan lyde flotte og have en smuk betydning på det etniske sprog, men de kan være umulige at udtale på dansk, eller endnu værre så kan de give associationer til noget forkert, når de udtales på dansk.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Khadimi, Bariqa al-Mahmudiyya
Manawi, Faid al-QadirAyni, Umdat al-Qari

  1. Ibn Hajar skriver i Fath al-Bari, at hadithens beretningskæde består af troværdige berettere, men at den er munqati.
    إِنَّكُمْ تُدْعَوْنَ يَوْمَ الْقِيَامَةِ بِأَسْمَائِكُمْ وَأَسْمَاءِ آبَائِكُمْ، فَأَحْسِنُوا أَسْمَاءَكُمْ []