Forside / Ægteskab & Familie / Børn & opdragelse / Hvad afgør om man er født muslim?
foedt muslim

Hvad afgør om man er født muslim?

Børn & opdragelse
Spørgsmål

Hvad afgør om man er født muslim eller ikke? Altså, hvornår er man født muslim?


Svar

Hvis bare en af forældrene er muslim, vil barnet også være født som muslim.

Ethvert barn følger sine forældre i den religion, der er bedst for barnet, og skal også opdrages i forhold til den religion. Da Islam altid vil være den bedste religion for barnet, vil barnet være født muslim, såfremt en af forældrene er muslim.

Det er ligegyldigt om det er faren eller moren, der er muslim.

Så ethvert barn, hvis far eller mor er muslim, vil også selv være muslim.

Det betyder, at selv hvis en muslimsk kvinde skulle lande i den situation, at hun får et barn med en ikke-muslimsk mand, så vil barnet være muslim, og det vil være hendes pligt at opdrage barnet som muslim.

Det samme vil gælde for en muslimsk mand, der gifter sig med en ikke-muslimsk kvinde og får et barn med hende.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Ibn Nujaym, Bahr al-Raiq
Ibn Abidin, Radd al-Muhtar
Zailai, Tabyin al-Haqaiq