Islamsvar Få svar på dine spørgsmål om Islam 
Spørgsmål
Lyder det ikke i Koranen, at alle dyr fra havet er halal? Hvorfor er der muslimer, der ikke vil spise skaldyr?
Svar
Allah siger i Koranen:
Bytte og mad fra havet er tilladt for jer, til gavn for jer og de rejsende.Surat al-Maida, kap 5, vers 96
Dette koranvers tillader ordet said fra havet, der rent sprogligt betyder det man jager.
Men hvordan man præcis skal forstå ordet said, dvs. dyr man jæger fra havet, er der forskellige holdninger til.
Nogle muslimske lærde regner ordet said for at være altomfattende, uden nogen som helst undtagelser. Dermed tillader de alt fra havet, uanset om det er fisk, skaldyr, eller både lever på land og i vand. Dette er holdningen i Maliki-skolen.
Andre muslimske lærde regner ikke ordet said for at være altomfattende. Men har i stedet undtagelser fra det, der lever i havet.
Disse undtagelser kan enten kun være begrænset til det, der er nævnt i nogle få hadith, som f.eks. frøer. Dette er i udgangspunktet Shafi-skolens holdning.
Eller også kan der være undtagelser i form af at kræve halal-slagtning, hvis dyret både lever i vand og på land. Dette er i udgangspunktet Hanbali-skolens holdning.
Endelig er der også muslimske lærde, der begrænser betydningen af ordet said til kun at gælde for det som reelt kan jages fra havet. På grundlag af dette tillades derfor kun fisk. Dette er Hanafi-skolens holdning.
Når det almindeligvis omtales at alt fra havet er tilladt, så er det faktisk et emne, hvor der ikke er enighed om alle dets detaljer i den klassiske islamiske lære.
Der er forskellige holdninger til nogle af detaljerne, hvor den klart største forskel er i forhold til om det overhovedet er tilladt at spise andet end fisk eller ikke.
De forskellige holdninger kan forklare, hvorfor der findes muslimer, der spiser skaldyr (f.eks. krabber og rejer), mens andre ikke gør det.
Det følgende er en kort uddybning af, hvad de fire lovskolers holdning er omkring dyr fra havet.
Hanafi-skolen
Hanafi-skolen tillader kun fisk. Det betyder, at de ikke tillader skaldyr eller bløddyr.
Kasani skriver:
Alt hvad der lever i havet er ikke tilladt at spise, med særlig undtagelse af fisk, for fisk er tilladt.Badai al-Sanai1
Hanafi-skolens forståelse af koranverset, der tillader bytte fra havet et, at det som Allah har tilladt i koranverset er ordet said. Ordet said henviser til det man jager, dvs. det man anstrenger sig for at fange og som har en naturlig evne til at kunne slippe væk. Og da det man jager fra havet er fisk, så er det derfor kun fisk, der er gjort tilladt i dette koranvers.
Det følger fra Hanafi-skolens princip om, at ord, der kan betyde forskellige ting bør forstås i lyset af, hvordan muslimerne i profetens tid forstod ordet. Og brugen af ordet said fra den tid peger på betydningen af fisk og ikke andet end det.
Dette kan faktisk også udledes fra Koranen i sammenhæng med hadith.
Allah siger:
Det selvdøde dyr, blod, svinekød og det der er slagtet for andet end Allah er haram for jer. Men den der er i nød er der ingen synd for, når det er uden overtrædelse og gentagelse. Allah er den tilgivende, den barmhjertige.Surat al-Baqara, kap 2, vers 173
Dvs. alt fra levende dyr, der ikke er halal-slagtet er i udgangspunktet gjort haram, og hvis det skal gøres halal, så kræver det et bevis.
Dette bevis kan hentes i forhold til fisk, da det er blevet berettet af Abdullah Ibn Umar, at Profeten sagde:
To dyr der er døde og to blodfyldte ting er gjort halal for os: De to døde dyr er fisk og græshopper. De to blodfyldte ting er leveren og milten.Sunan Daraqutni2
Det er blevet berettet at Ali sagde:
Fisk og græshopper er alle halalslagtede.Musannaf Abdurrazzaq3
Dvs. beviserne peget på, at alt hvad der ikke er halal-slagtet er haram, med undtagelse af fisk og græshopper, og da det er de eneste undtagelser, der er nævnt, så begrænses tilladelsen til disse.
Dette vil derfor også være grundlag for at indskrænke forståelsen af den generelle betydning af, at said fra havet faktisk er begrænset til kun at gælde for fisk.
Derudover findes en hadith, der ikke tillader frøer. Det er blevet berettet af Abdurrahman Ibn Uthman:
En læge spurgte Profeten om frøer, fordi de brugte det i medicin, men Profeten forbød at dræbe frøer.Sunan Abu Dawud4
Og fører er jo også fra vandet, så når frøer ikke er tilladt, selvom de lever i vandet, så beviser det, at det ikke er alt fra havet, der er tilladt, men kun fisk.
Sarakhsi skriver:
Når denne hadith beviser, at frøer er frastødende og ikke spises, så laves der en analogi for alle andre af sådanne dyr fra havet.Mabsut5
På basis af blandt andet disse beviser, så er dyr som rejer, blæksprutter, krabber og andre skaldyr ikke tilladt i Hanafi-skolen.
Nogle få lærde fra Hanafi-skolen har dog som undtagelse til dette tilladt rejer, men ikke andre skal eller bløddyr.
Maliki-skolen
Maliki-skolen er den lovskole, der uden undtagelser tillader alt, hvad der kan leve i vand, også selvom det lever mere på jorden end i vandet.
Dardir skriver:
Havets dyr er alle tilladt, selv hvis de er døde af sig selv som en krokodille og skildpadde, og de har ikke brug for at blive halalslagtetSharh al-Saghir6
Baggrunden for Maliki-skolens holdning findes i følgende koranvers:
Sig: I det der er åbenbaret til mig finder jeg ikke, at noget føde er haram, med undtagelse af selvdøde dyr, blod, svin for det er beskidt eller det der er slagtet for andet end Allahs skyld.Surat al-Anaam, kap 6, vers 145
Allah har klargjort for jer, hvad der er haram for jer, foruden det som i er nødsagede til.Surat al-Anaam, kap 6, vers 145
Argumentet er, at koranversene er tydelige om, at de ting der er haram er tydeligt nævnt, og at der ikke kan herske tvivl om dem. Derfor kræver det meget stærke beviser, hvis noget skal kunne erklæres haram.
Det understøttes blandt andet af følgende hadith fra Profeten:
Det Allah har gjort halal i Koranen er halal, og det han har gjort haram i Koranen er haram, og det der ikke er nævnt er tilgivet for jer, så accepter det fra Allah, for Allah har ikke glemt noget.Mustadrak.7
Dvs. alt hvad der er haram at spise er tydeligt nævnt, og hvis der er noget, der ikke er nævnt, så falder det tilbage på udgangspunktet om, at det er halal.
Dvs. at ifølge Maliki-skolen, så holder man meget fast i udgangspunktet om, at alting er halal, medmindre det tydeligt er etableret, at det er haram. Dette udgangspunkt er så grundlæggende i Maliki-skolen, at der især omkring mad gælder, at der skal være meget stærke beviser, der entydigt peger på, at noget er haram for at blive det.
Derudover gælder specifikt med hensyn til havets dyr, at der findes hadith, der tydeligt nævner, at alle sammen er tilladte.
Det er blevet berettet af Abu Huraira, at Profeten sagde:
Havets vand er rent og dets døde dyr er halalJami Tirmidhi8
Disse hadith skelner ikke mellem om dyret lever meget eller lidt i vand.
Mht. hadith, der f.eks. forbyder at dræbe frøer, så forstår man det i Maliki-skolen som, at det er makruh, dvs. bedre at undgå at spise frøer men ikke haram. For en opfordring til, at man ikke dræber et dyr er ikke ensbetydende med, at dyret er haram at spise. Det betyder i princippet bare, at man bør undgå at dræbe det.
Maliki-skolens holdning er dermed at alle dyr, de lever i vand er halal, og at det faktisk ikke er et krav at de skal halal-slagtes, selvom de måske lever meget på land.
Selv hvis den lever længe på land, så er den stærkeste holdning, at de døde [af den type dyr] er rene.Mawahib al-Jalil9
Det skyldes blandt andet, at det er blevet berettet af Shuraih, at Profeten sagde:
Allah har halalslagtet alt i havet for mennesket.Sunan Daraqutni.10
Shafi-skolen
Shafi-skolens holdning minder om Maliki-skolens, i forhold til hvad der kun lever i vandet. Men når det kommer til dyr, der både lever på land og i vand, så er der flere holdninger i Shafi-skolen.
Ifølge nogle lærde i Shafi-skolen, så er de dyr der lever på land og i vand ikke halal:
Det der lever både på land og i vand, som frøer, krabber, slanger og skildpadder er haram, da det er klamt og skadeligt, og det er den foretrukne holdning.Nihayat al-Muhtaj11
Mens det ifølge den stærkere holdning i Shafi-skolen gælder, at de dyr er halal:
Den korrekte holdning er, at alt fra havet er halal, når det er dødt, med undtagelse af frøer. Det som nogle lærde har nævnt om, at skildpadder, slanger og krabber skal forstås som dyr, der ikke er fra havet.Majmu12
Shafi-skolen er altså ikke helt identisk med Maliki-skolen, men der er grundlag for, at alt fra havet med undtagelse af frøer er halal, også selvom det lever noget af sit liv på jorden.
Hanbali-skolen
Hanbali-skoles holdning minder om Shafi-skolens.
Ibn Qudama skriver:
Alt bytte fra havet er tilladt med undtagelse af frøer.. med hensyn til krokodiller, så er der berettet noget fra Ahmad, der peger på, at de ikke spises.Mughni13
Hanbali-skolen tillader altså ikke frøer, pga. hadith om det og heller ikke krokodiller fordi den også lever på land og minder om et rovdyr.
Men der gælder i Hanbali-skolen, at dyr der lever både på land og i vandet skal halal-slagtes, såfremt det er dyr, der kan undergå halal-slagtning.
Ibn Qudama skriver:
Alt det, der lever på jorden af dyr fra havet, da er de kun halal, hvis de halalslagtes, f.eks. fugle der lever på vand, skildpadder og bevære. Men for de dyr fra vandet, der ikke har et flydende blodkredsløb som krabber, så er de tilladt uden halalslagtning.Mughni14
Konklusion
Den forudgående gennemgang af de fire lovskolers holdning omkring dyr fra havet viser, at det kun er Hanafi-skolen, der væsentligt begrænser, hvad der er tilladt fra havet.
I store træk er alt fra havet tilladt i Maliki, Shafi og Hanbali-skolen, men de har forskellige holdninger til specifikke tilfælde af fisk eller dyr fra havet, f.eks. om en frø eller krokodille er halal eller ej, og hvordan det forholder sig med dyr, der lever både på land og i vandet.
I Hanafi-skolen gælder, at det kun er fisk, der er tilladte fra havet. Enkelte lærde fra Hanafi-skolen har også inkluderet rejer, men ikke andre skaldyr eller bløddyr, som f.eks. krabber, blæksprutter og lignende.
Den forudgående diskussion viser også, at Hanafi-skolens argumenter på ingen måde er svage, uden grundlag i Koranen, hadith eller andet i den stil. Det vil derfor være forkert, hvis man uden videre afviser Hanafi-skolens holdning som grundløs.
I forhold til diskussionen omkring dyr fra havet, så er Maliki-skolen den nemmeste, da den ikke har undtagelse til dette overhovedet.
Hvis man følger Hanafi-skolens holdning og deraf ønsker at begrænse sig til, at kun fisk er halal, så kan man gøre det.Men i et land som Danmark, hvor der ikke altid er halal alternativer og skaldyr er normalt (f.eks. i salater), så kan man godt kan følge Maliki-skolens holdning på dette punkt, såfremt situationen påkræver det.15
Og Allah ved bedst
Waseem Hussain
- أَمَّا الَّذِي يَعِيشُ فِي الْبَحْرِ فَجَمِيعُ مَا فِي الْبَحْرِ مِنْ الْحَيَوَانِ مُحَرَّمُ الْأَكْلِ إلَّا السَّمَكَ خَاصَّةً فَإِنَّهُ يَحِلُّ أَكْلُهُ [↩]
- أحل لنا من الدم دمان ومن الميتة ميتتان من الميتة الحوت والجراد ومن الدم الكبد والطحال
Suyuti markerer hadithen som sahih i Jami al-Saghir, men Ibn Hajar mener at hadithen er mawquf. Baihaqi skriver, at den har hukm af at være marfu. [↩] - عن علي قال الحيتان والجراد ذكي كله
Zafar Usmani skriver i Ila al-Sunan at beretningskæden er god. [↩] - أن طبيبا سأل النبي صلى الله عليه وسلم عن ضفدع يجعلها في دواء فنهاه النبي صلى الله عليه وسلم عن قتلها
Hadithen er også berettet i Mustadrak, og Hakim skriver, at hadithens beretningskæde er sahih og det bekræftes af Dhahabi i Talkhis. [↩] - فان ثبت بهذا الحديث أن الضفدع مستخبث غير مأكول فقيس عليه سائر حيوانات الماء [↩]
- ( وَالْبَحْرِيُّ ) بِالرَّفْعِ مَعْطُوفٌ عَلَى مَا عَمِلَتْ فِيهِ الذَّكَاةُ : أَيْ وَالْمُبَاحُ الْبَحْرِيُّ مُطْلَقًا ، ( وَإِنْ مَيِّتًا أَوْ كَلْبًا أَوْ خِنْزِيرًا ) أَوْ تِمْسَاحًا أَوْ سُلَحْفَاةً وَلَا يَفْتَقِرُ لِذَكَاةٍ . [↩]
- ما أحل الله في كتابه فهو حلال و ما حرم فهو حرام و ما سكت عنه فهو عافية فاقبلوا من الله العافية فإن الله لم يكن نسيا
Hakim skriver, at hadithens beretningskæde er sahih, og det bekræftes af Dhahabi i Tallkhis. [↩] - هو الطهور ماؤه الحل ميتته
Tirmidhi skriver, at hadithen er hasan sahih. [↩] - وَإِنْ طَالَتْ حَيَاتُهُ فِي الْبَرِّ فَالْمَشْهُورُ أَنَّ مَيْتَتَهُ طَاهِرَةٌ [↩]
- إن الله تعالى ذبح ما في البحر لبني آدم
Hadithen er angivet som marfu, men som Ibn Hajar skriver, så er det mere korrekt, at den er mawquf. [↩] - Den indsatte oversættelse er en forkortet udgave af det han egentlig skriver.
( وَمَا يَعِيشُ ) دَائِمًا ( فِي بَرٍّ وَبَحْرٍ كَضِفْدَعٍ ) بِكَسْرِ أَوَّلِهِ وَفَتْحِهِ وَضَمِّهِ مَعَ كَسْرِ ثَالِثِهِ
وَفَتْحِهِ فِي الْأَوَّلِ وَكَسْرِهِ فِي الثَّانِي وَفَتْحِهِ فِي الثَّالِثِ ( وَسَرَطَانٍ ) وَيُسَمَّى عَقْرَبَ الْمَاءِ وَنَسْنَاسٍ ( وَحَيَّةٍ ) وَسَائِرِ ذَوَاتِ السُّمُومِ وَسُلَحْفَاةٍ وَتِرْسَةٍ عَلَى الْأَصَحِّ قِيلَ هِيَ السُّلَحْفَاةُ ، وَقِيلَ اللَّجَاةُ هِيَ السُّلَحْفَاةُ ( حَرَامٌ ) لِاسْتِخْبَاثِهِ وَضَرَرِهِ مَعَ صِحَّةِ النَّهْيِ عَنْ قَتْلِ الضِّفْدَعِ اللَّازِمِ مِنْهُ حُرْمَتُهُ كَذَا فِي الرَّوْضَةِ كَأَصْلِهَا وَهُوَ الْمُعْتَمَدُ [↩] - الصحيح المعتمد أن جميع ما في البحر تحل ميتته الا الضفدع ويحمل ما ذكره الاصحاب أو بعضهم من السلحفاة والحية والنسناس على ما يكون في ماء غير البحر والله تعالى أعلم [↩]
- كُلُّ صَيْدِ الْبَحْرِ مُبَاحٌ ، إلَّا الضُّفْدَعَ…فَأَمَّا التِّمْسَاحُ : فَقَدْ نُقِلَ عَنْهُ مَا يَدُلُّ عَلَى أَنَّهُ لَا يُؤْكَلُ [↩]
- كُلُّ مَا يَعِيشُ فِي الْبَرِّ مِنْ دَوَابِّ الْبَحْرِ ، لَا يَحِلُّ بِغَيْرِ ذَكَاةٍ ، كَطَيْرِ الْمَاءِ ، وَالسُّلَحْفَاةِ ، وَكَلْبِ الْمَاءِ ، إلَّا مَا لَا دَمَ فِيهِ ، كَالسَّرَطَانِ ، فَإِنَّهُ يُبَاحُ بِغَيْرِ ذَكَاةٍ [↩]
- Dette er noget som jeg personligt har spurgt flere muslimske lærde, der følger Hanafi-skolen om. Og de mente alle at der var grundlag for at følge Maliki-skolens holdning, hvis det skulle blive aktuelt. [↩]
