Forside / Tilbedelse / Bønnen / Adhan & iqama (kaldet til bøn) / Omkring at svare på Adhan og Iqama
adhan

Omkring at svare på Adhan og Iqama

Adhan & iqama (kaldet til bøn)
Spørgsmål

Hvordan svarer man på Adhan? Og skal det siges med det samme?


Svar

Adhan er et kald til hver enkelt muslim om, at han skal bede. I og med, at det er et kald, så er det wajib (nødvendigt), at den der hører Adhan svarer tilbage på den.

Dvs. både mænd og kvinder skal svare tilbage på Adhan.

Dette gælder, så længe man ikke er i gang med noget vigtigt, der vil blive forstyrret af at svare på Adhan, som hvis man f.eks. er i gang med at spise, undervise eller lignende.

Måden at svare på Adhan er:

Efter at have hørt og svaret tilbage på Adhan, bør man lave en du’a, der lyder:
Det er blevet berettet af Jabir, at Profetens sagde, at min forbøn med sikkerhed vil tilfalde den, der siger dette efter adhan:

اللَّهُمَّ رَبَّ هَذِهِ الدَّعْوَةِ التَّامَّةِ وَالصَّلاَةِ الْقَائِمَةِ آتِ مُحَمَّدًا الْوَسِيلَةَ وَالْفَضِيلَةَ
وَابْعَثْهُ مَقَامًا مَحْمُودًا الَّذِي وَعَدْتَهُ إِنَّكَ لَا تُخْلِفُ الْمِيْعَاد

Allahumma rabba hadhihid dawatit taammah. Was salatil qaimah. Aati muhammada nil-wasilata wal-fadilah. Wab’ath-hu maqamam-mahmuda nilladhi wa’adtah. Innaka la tukhliful mi’ad.

Oversættelse

O Allah, herren af dette komplette kald og bønnen der etableres, giv Muhammad midlet og fortrinligheden, og giv ham Maqam al-Mahmud1 som du har lovet. Sandelig, du er den, der aldrig bryder dit løfte.Sunan Baihaqi2

Der er intet galt i, at den der laver Adhan også læser denne du’a højt.

Der er heller ikke noget problem i at sende fred og velsignelser over Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over Ham) efter Adhan.

Der er heller intet galt i, at den der gav Adhan bagefter siger ”al-salah” elller ”salatu al-sunna” eller på anden måde giver en slags ekstra opfordring til at bede efter Adhan.

Der findes variationer i forhold til de præcise ord, man kan sige, når man skal svare tilbage på Adhan.

Hvis man har lært en anden måde at svare tilbage på, eller oplever at folk gør noget andet, så er det ikke noget problem.

Det samme gælder for den du’a, man bør lave efter Adhan, den findes også med forskellig ordlyd og kan siges på flere måder.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Haskafi, Durr al-Mukhtar
Shurunbulali, Imdad al-Fattah
Ibn Abidin, Radd al-Muhtar
Zailai, Tabyin al-Haqaiq

  1. Maqam al-Mahmud er en særlig høj rang som Allah har lovet, at Profeten Muhammad (må Allahs fred og velsignelser være med ham) vil have. []
  2. Udgaven uden ‘innaka la tukhliful mi’ad’ findes i den alment tilgængelige udgave af Sahih Bukhari. I Kushminhanis beretning af Sahih Bukhari findes denne tilføjelse, hvilket også er den, der er bragt i Sunan Baihaqi. []