Forfatter
Kamal al-Din Muhammad ibn Abdul-Wahid ibn al-Humam (d. 1456) er af de absolut største lærde indenfor hanafi-skolen. Hans far var dommer af Alexandria, men døde da Ibn Humam var 10 år, og han blev derfor opdraget af sin farfar i Kairo, hvor han selv senere døde. Han studerde meget intenst, og udviklede sig til en af sin tids absolutte største lærde i den islamiske verden, både indenfor fiqh, men også hadith og aqida. Blandt hans elever tæller ikke kun lærde fra hanafi-skolen, men selv også store lærde fra Shafi-skolen som Manawi og Qarafi. I Hanafi-skolen kaldes han ofte “al-Muhaqqiq”, der betyder, den der kunne verificere eller afgøre, fordi han har efterladt et massivt arbejde indenfor især fiqh og usul, hvor han har været inde og verificere og vælge de stærkeste holdninger indenfor hanafi-skolen. Han er om nogen den, der måske fik størst indflydelse på, hvordan Hanafi-skolen senerehen har udviklet sig.
Kamal al-Din Muhammad ibn Abdul-Wahid ibn al-Humam (d. 1456) er af de absolut største lærde indenfor hanafi-skolen. Hans far var dommer af Alexandria, men døde da Ibn Humam var 10 år, og han blev derfor opdraget af sin farfar i Kairo, hvor han selv senere døde. Han studerde meget intenst, og udviklede sig til en af sin tids absolutte største lærde i den islamiske verden, både indenfor fiqh, men også hadith og aqida. Blandt hans elever tæller ikke kun lærde fra hanafi-skolen, men selv også store lærde fra Shafi-skolen som Manawi og Qarafi. I Hanafi-skolen kaldes han ofte “al-Muhaqqiq”, der betyder, den der kunne verificere eller afgøre, fordi han har efterladt et massivt arbejde indenfor især fiqh og usul, hvor han har været inde og verificere og vælge de stærkeste holdninger indenfor hanafi-skolen. Han er om nogen den, der måske fik størst indflydelse på, hvordan Hanafi-skolen senerehen har udviklet sig.