Spørgsmål
Det er jo blandt andet på grund af ens stemme, at de kommer i Folketinget og vedtager love, der går imod Islam.
Er man så ikke syndig for at stemme, når man på den måde hjælper med at vedtage love, der går imod Islam?
Svar
Dette er et spørgsmål, der relaterer sig til principperne for, hvornår man er med til at assistere i synd.
Her er det vigtigt, at man tydeligt kan skelne mellem:
- Hvad ens egen handling præcis er
- Det andre efterfølgende foretager sig med deres frie vilje
I forbindelse med at stemme og vedtagelse af love, der ikke er i overensstemmelse med Islam, skal man derfor afgøre, hvem der rent faktisk gør hvad:
- Ens egen handling er at stemme, og med den vedtager man ikke nogen som helst lov
- Det er udelukkende folketingsmedlemmer der efterfølgende er i stand til vedtage love
Hvis der vedtages love, der ikke er i overensstemmelse med Islam, så er det ikke en diskussion, der gælder for den menige borger, der kun har stemt på en folketingskandidat.
Hvornår assisterer man i synd?
I Islam gælder et princip om, at enhver står til ansvar for sine egne handlinger, og man står ikke til ansvar for andres handlinger.
Dette nævnes f.eks. i Koranen:
Hver enkel får kun, hvad han bringer over sig selv. Ingen bærer en andens byrde.Surat al-Anaam, kapitel 6, vers 110
Spørgsmålet er så, om man bærer en synd, hvis man har været med til at assistere i synd, og hvor grænsen går mellem at assistere og ikke assistere i synd.
Man regnes kun for at være en person, der assisterer i synd, hvis man er den direkte årsag til synden, uden at en person med sin egen frie vilje har indflydelse på det.
Hvis ens handling resulterer i synd, efter at en person med sin egen frie vilje udførte selve synden, så er man ikke selv syndig.
Dette er en skillelinje, der er meget afgørende for, hvornår man regnes for at assistere i synd.
F.eks. er man syndig, hvis man hælder vin ned i munden på en person. Der er haram at drikke vin, og synden sker, uden at modtageren selv foretager sin handling.
Men man er ikke syndig for at være taxachauffør og sætte nogle personer af på et diskotek, velvidende at de vil gå derind og drikke. Det er ikke haram at transportere mennesker, og selve synden sker bagefter med de pågældende personers egen frie vilje. Det er ikke taxachaufføren, der får dem til at drikke, det er noget de selv vælger.
Sammenholder man princippet om, hvornår man assisterer i synd med realiteten af at stemme, vil man også kunne se, at man ikke syndig, når man stemmer.
- Det der kunne være syndigt er vedtagelsen af love, der går imod Islam.
- Når man stemmer, vedtager man ikke en eneste lov.
- Det er udelukkende folketingspolitikerne, der efter valget vedtager love med deres egen frie vilje.
Et eksempel med zakat
Et eksempel med zakat vil endnu tydeligere kunne illustrere princippet om at assistere i synd.
Hvis man står overfor at skulle give 1000 kr. i zakat, og man giver dem korrekt til en fattig person, f.eks. Ali, så gør man det med håb om, at han vil bruge de 1000 kr. på en god måde, f.eks. med håb om, at han vil købe mad til sin familie.
Når man giver 1000 kr. som zakat til Ali, så belønnes man for sin egen handling. Herefter er det Ali, der står til ansvar for, hvordan han bruger de 1000 kr. han har fået i zakat.
Men hvordan Ali ønsker at bruge de 1000 kr. man har givet ham, er udelukkende Alis afgørelse. Det er ikke noget, man selv har indflydelse på.
- Hvis Ali bruger de 1000 kr. på at gå imod de islamiske regler og købe alkohol og drikke sig fuld, så er det noget Ali står til ansvar for.
- Hvis Ali bruger de 1000 kr. på en islamisk god måde, ved f.eks. at købe mad til familien, så er det noget Ali står til ansvar for.
Det samme princip gør sig gældende, når man stemmer.
Man afgiver en stemme, og håber at den pågældende folketingskandidat eller parti vil bruge deres indflydelse i Folketinget på en god måde.
Men hvis indflydelsen i Folketinget bruges forkert, så står man ikke selv til ansvar for, hvad folketingsmedlemmet foretager sig.
Hvis man udvider eksemplet med zakat, vil man kunne se det endnu tydeligere:
Antag, at der kun er to zakatmodtagere, man kan give zakat til, Ali og Zaid:
- Ali siger, at hvis han får zakat, så vil han bruge pengene på at købe en vinforretning og drikke sig fuld.
- Zaid siger, at hvis han får zakat, så vil han bruge pengene på at købe en vinforretning og give penge til sin familie.
Begge vil bruge pengene forkert. Men Ali vil udelukkende bruge dem forkert, mens Zaid vil bruge dem lidt mindre forkert og også bruge dem på noget godt.
I en sådan situation skal man stadigvæk give zakat, og man ville give det til den, der ville bruge den modtagne zakat mindst forkert.
Det ville det ikke engang være bedre at lade være med at give zakat, for det er vores islamiske forpligtigelse at give zakat, også selvom det kan være, at zakat-modtageren vil ende med at bruge pengene forkert.
Det samme gør sig gældende, når man stemmer.
Der er kun et begrænset antal folketingskandidater og partier at stemme på. Nogle vil gøre ting, der er direkte islamfjendtlige, mens andre vil gøre ting, der måske vil være islamisk forkert på nogle punkter, men på andre punkter vil det være godt.
Ligesom man ikke ville lade være med at give zakat fordi modtageren vil bruge pengene forkert, så skal man heller ikke afholde sig fra at stemme fordi noget af arbejdet i Folketinget måske vil resultere i love, der ikke er i overensstemmelse med Islam.
I øvrigt er det også værd at bemærke:
- At det ikke engang er sikkert, at den man stemmer på kommer i Folketinget.
- Hvis den man stemmer på kommer i Folketinget, så er det ikke sikkert, at den person stemmer for noget som helst lovforslag.
- Selv hvis det skulle resultere i at stemme for et lovforslag, så er det langt fra sikkert, at det vil være noget, der går imod Islam.
Derudover er det vigtigt at huske, at langt de fleste love på ingen måde er uislamiske.
Love der f.eks. vedrører trafikregulering, boligstøtte og lignende har ofte intet i modstrid med Islam. Oftest er det også kun sådanne love, der arbejdes med i Folketinget.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.