Forside / Fasten / Ramadanen & andre typer af faste / Vigtigheden af Arafa-dagen, og at faste og søge tilgivelse på den
arafa

Vigtigheden af Arafa-dagen, og at faste og søge tilgivelse på den

Ramadanen & andre typer af faste
Spørgsmål

Hvad er Arafa-dagen, hvorfor er den vigtig, og hvad burde man gøre på den?


Svar

Arafa-dagen er d. 9 Dhul-Hijja, og er den dag, hvor de muslimer, der er til Hajj, samles ved Arafa sletten, udenfor Makka, for at lave du’a og bede.

Arafa-dagen er en af de dage, som er allermest ophøjet, og hvor Allah hører særligt på dem, der tilbeder Ham og beder om tilgivelse.

Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over Ham) sagde:

Der findes ikke en anden dag, hvor Allah lader flere mennesker slippe for helvede, end Arafa-dagen.Sahih Muslim1

Det vil sige, at Arafa-dagen er den dag, hvor Allah lader flest mennesker slippe fra helvede.

Men det sker ikke af sig selv, så derfor er det meget anbefalet at tilbringe denne dag i tilbedelse og søge om tilgivelse for sine synder, ved f.eks. at bede ekstra bønner og læse mere Qur’an samt at lave dhikr og lave dua.

Samtidig bør man stræbe efter at faste på Arafa-dagen, da det er Sunna, og fordi Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over Ham) sagde:

At faste på Arafa-dagen giver tilgivelse for to år. For det år der gik, og det år der kommer.Sahih Muslim2

Det betyder, at ved at faste på denne dag, vil Allah tilgive os vores synder for året der er gået, og også for det næste år, der kommer.

Arafa-dagen er altså en stor velsignelse for os, og en mulighed vi ikke bør gå glip af.

 

Må Allah gøre så vi alle får det bedste ud af dagen.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

  1. Hadithen er sahih.
    ما من يوم أكثر من أن يعتق الله فيه عبدا من النار من يوم عرفة []
  2. Hadithen er sahih.
    وسئل عن صوم يوم عرفة ؟ فقال يكفر السنة الماضية والباقية []