Spørgsmål
Hvad er belønningen for at faste d. 13, 14 & 15 ifølge islamisk kalender?
Svar
At faste er generelt en af de mest belønnede handlinger i Islam.
Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over Ham) sagde, at Allah siger:
Fasten er [kun] for Mig, og Jeg belønner det [særligt], for den fastende stopper med at have sex, spise og drikke for Min skyld.Sahih Bukhari1
Belønningen for at faste er altså så stor, at Allah har reserveret det på en helt særlig måde, ved at sige, at fasten kun er for Ham, så derfor er belønningen derefter.
At faste den 13, 14 og 15 i hver måned ifølge den islamiske kalender (undtagen den 13. Dhul-Hijja) er anbefalet.
Det er berettet, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over Ham) sagde:
Skal jeg ikke fortælle jer, hvad der vil fjerne alt ondt fra jeres hjerter? De svarede: ”Jo”. Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over Ham) sagde: At faste tre dage i hver måned.Sunan Nasai2
Det er berettet, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over Ham) sagde til Abu Dharr:
Abu Dharr, hvis du vil faste tre dage i en måned, så gør det den 13, 14 og 15.Jami Tirmidhi3
Det er berettet fra Sahaba (Profetens ledsagere):
At Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) plejede at bede os faste de tre lyse dage [dvs. den 13, 14. og 15.] og sige, at det svarede til at faste en måned.Sunan Nasai4
En af hemmelighederne ved at faste disse dage er, at natten er oplyst, og derfor er det nemmere at kunne drage nytte af natten til at tilbede Allah.
Derfor gør man ved at faste også dagen til tilbedelse, for på den måde at gøre det sværere for sig selv om natten, og dermed opnår mere belønning.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Manawi, Faid al-Qadir
Ibn Abidin, Radd al-Muhtar
- Hadithen er sahih
يقول الله عز وجل الصوم لي وأنا أجزي به يدع شهوته وأكله وشربه من أجلي [↩] - Nasai kommenterer ikke selv på hadithen, og det indikerer, at den er sahih i følge ham.
أفلا أخبركم بما يذهب وحر الصدر قالوا بلى قال صيام ثلاثة أيام من كل شهر [↩] - Tirmidhi skriver at hadithen er hasan.
يا أبا ذر ! إذا صمت من الشهر ثلاثة أيام فصم ثلاث عشرة وأربع عشرة وخمس عشرة [↩] - Shoaib Arnaut skriver at hadithen er hasan li-ghairihi
أن رسول الله صلى الله عليه وسلم كان يأمر بهذه الأيام الثلاث البيض ويقول هن صيام الشهر
[↩]