Regner man en hjernedød for at være død i islam?

Spørgsmål

Hvordan defineres døden i islam, og kan man rent islamisk sige, at en hjernedød person er død eller gælder det kun, hvis hjertet stopper?

Svar

Der er forskellige holdninger til om en hjernedød rent islamisk også kan erklæres for at være død ud fra en islamisk betragtning, men da moderne lægevidenskab i vid udstrækning peger på, at hjernedød kan sidestilles med død, så følges det også af en del muslimske lærde.

Grunden til, at der er forskellige holdninger til det er, at man i islam definerer døden som, at sjælen forlader kroppen helt.

Det lyder i Mawsua Kuwaitiyya omkring døden (mawt):

Den terminologiske definition på døden er, at sjælen forlader kroppen.Mawsua Kuwaitiyya1

Da vi ikke er i stand til at måle på sjælen, så er vi nødt til at tage ydre tegn i betragtning for derigennem at afgøre om en person er død eller ej.

Ibn Qudama, der er en af Hanbali-skolens store lærde skriver i Mughni:

Hvis en persons situation (mht. om han er død eller ej) er svær at afgøre, så tager man udgangspunkt i dødens ydre tegn, som at benene bliver bløde, hænderne løse, næsen skæv, huden på ansigtet slap og tændingerne falder sammen.Mughni2

I den sammenhæng er dem, der er bedst egnede til at bestemme, hvilke ydre tegn der skal tages i betragtning, de lægefaglige og medicinske eksperter.

Der er ikke komplet enighed om det indenfor lægevidenskaben, men den generelle tendens er, at lade hjernedød være et tegn på, at selve døden også er indtruffet.

På grundlag af dette har nogle muslimske organisationer og fatwaråd også ladet hjernedød være et udtryk for at døden er indtruffet ud fra en islamisk betragtning.

Det lyder i erklæring nr. 17 (1986) fra International Islamic Fiqh Academy:

En person regnes islamisk set for at være død, og samtlige islamiske regler, der tilfalder en død gælder, såfremt et af følgende to tegn findes:
1. Personens hjerte og vejrtrækning er stoppet helt og lægerne erklærer, at det er irreversibelt.
2. Al hjerneaktivitet er stoppet helt og de medicinske eksperter indenfor feltet erklærer, at det er irreversibelt, hvor hjernen er begyndt at nedbrydes.
IIFA, res. 17 (1986)3

Lignende ordlyd findes i en erklæring fra Islamic Organization for Medical Sciences fra 1996 omkring definitionen på død:

En person regnes for død i følgende to tilfælde:
1. Alle hjerte og respirationsfunktioner er stoppet helt på en irreversibel måde.
2. Alle hjernens funktioner, herunder hjernestammen, er stoppet helt på en irreversibel måde.
En afgørelse om indtræffelse af et af de to beskrevne tegn skal ske i forhold til acceptable medicinske standarder. IOMS – 19964

Baggrunden for dette er, at man i islam tager de ydre tegn som indikation på, hvorvidt en person er i live eller ej. Og blandt de ydre tegn er, at der eksisterer eller kan forventes at eksistere en vis form for hjerneaktivitet.

Andre muslimske lærde anerkender imidlertid ikke, at hjernedød er et udtryk for død ud fra en islamisk betragtning. I stedet stiller de som betingelse, at man skal være både hjerte og hjernedød, før man kan erklæres død ud fra et islamisk synspunkt.

Muslim World League skriver:

Rent islamisk erklæres døden først når vejrtrækningen og hjertet er stoppet helt efter en respirator er fjernet. MWL – 19875

Muslim World League tillader dog, at man slukker for en evt. respirator for en hjernedød, også selvom han endnu ikke er konstateret død.

Forskellen på de to holdninger bliver derfor mest af alt, hvornår man præcis vil erklære dødstidspunktet:

• I følge fatwaen fra International Islamic Fiqh Academy vil det ske, når det med sikkerhed er etableret af lægefaglige eksperter, at personen er hjernedød.
• I følge fatwaen fra Muslim World League vil det ske, når der er konstateret både hjerne og hjertedød.

I Danmark kan man ved hjernedød erklære en person for død, hvilket fremgår af sundhedslovens §176.

Da der er sammenfald mellem den danske definition, og den islamiske, der anerkender hjernedød som død, så betyder det, at hvis lægerne i Danmark erklærer en person hjernedød, så kan man også, rent islamisk, regne pågældende for at være død fra selvsamme øjeblik, og samtlige af de islamiske regler for en død person vil gælde.

Det vil deraf også være tilladt at slukke for en evt. maskine, der holder den hjernedøde kunstigt i live, da den hjernedøde, rent islamisk, ikke længere regnes for at være i live i følge denne holdning.

Det betyder, at såfremt en person er erklæret hjernedød, så kan man rent islamisk også regne personen for at være død.

Og Allah ved bedst

Waseem Hussain

Kilde

Dar al-Ifta al-Misriyya
International Islamic Fiqh Academy
Islamic Organization for Medical Sciences
Majma al-Buhuth, Azhar
Muslim World League

1. 
   والموت في الاصطلاح هو : مفارقة الروح للجسد
   [↩]
2. 
   وَإِنْ اشْتَبَهَ أَمْرُ الْمَيِّتِ ، اُعْتُبِرَ بِظُهُورِ أَمَارَاتِ الْمَوْتِ ، مِنْ اسْتِرْخَاءِ رِجْلَيْهِ ، وَانْفِصَالِ كَفَّيْهِ ، وَمَيْلِ أَنْفِهِ ، وَامْتِدَادِ جِلْدَةِ وَجْهِهِ ، وَانْخِسَافِ صُدْغَيْهِ
   [↩]
3. 
   يعتبر شرعاً أن الشخص قد مات وتترتب جميع الأحكام المقررة شرعاً للوفاة عند ذلك إذا تبينت فيه إحدى العلامتين التاليتين:
   1. إذا توقف قلبه وتنفسه توقفاً تاماً وحكم الأطباء بأن هذا التوقف لا رجعة فيه.
   2. إذا تعطلت جميع وظائف دماغه تعطلاً نهائياً، وحكم الأطباء الاختصاصيون الخبراء بأن هذا التعطل لا رجعة فيه، وأخذ دماغه في التحلل.
   [↩]
4. 
   يعتبر الشخص ميتا في إحدى هاتين الحالتين:
   أ ـ التوقف الكامل الذي لا رجعة فيه لوظائف الجهاز التنفسي والجهاز القلبي الوعائي.
   ب ـ التوقف الكامل الذي لا رجعة فيه لكل وظائف الدماغ brain بأجمعه، بما في ذلك جذع الدماغ brain stem.
   ويجب التحقق من حصول إحدى الحالتين السابقتين حسب المعايير الطبية المقبولة.
   [↩]
5. 
   لا يحكم بموته شرعاً، إلا إذا توقف التنفس والقلب، توقفاً تاماً بعد رفع هذه الأجهزة [↩]