Forside / Råd & Vedjledning / At kombinere flere gode hensigter i den samme gode gerning
intentions

At kombinere flere gode hensigter i den samme gode gerning

Råd & Vedjledning
Spørgsmål

Når man foretager sig handlinger fx. som at hjælpe sin mor med huslige pligter, vil det så være acceptabelt både at have den hensigt (niyya) at gøre Allah subhanahu wa ta´ala tilfreds, men også for at gøre sin mor glad?

Med andre ord kan man have to hensigter eller skal ens hensigt udelukkende være at tilfredsstille Allah subhanahu wa ta´ala før ens handling er belønningsværdig?


Svar

Det er muligt at kombinere flere hensigter i sådanne almindelige handlinger.

Gør man noget for sine forældre, for Allahs skyld alene er det belønnet. Men at gøre noget, for at forældrene skal blive glade, vil også være belønnet. Så at have begge hensigter vil være bedre end kun at have den ene.

Flere gode hensigter i den samme handling vil øge ens belønning, og derfor er der intet galt i at have flere gode hensigter på en gang.

Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde:

Handlinger følger hensigterne.Sahih Bukhari1

Dvs. at den hensigt man har, vil også være det udbytte og dermed den belønning, man får ud af hensigten.

Hvis man har flere gode hensigter med den samme handling, så vil det kun øge ens belønning.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Ibn Nujaym, Ashbah wa al-Nazair
Haitami, Fath al-Mubeen
Ibn Rajab, Jami Ulum Wa al-Hikam

  1. Hadithen er sahih.
    إنما الأعمال بالنيات []