Spørgsmål
Jeg kommer tit ud for, at ordet fatwa bliver brugt i forskellige sammenhænge, men hvad betyder ordet egentlig?
Svar
Ordet fatwa er arabisk og betyder rent sprogligt besvarelse af et spørgsmål. Det er også med denne betydning, at ordet fatwa bruges i den islamiske lære.
Mufti Taqi Usmani skriver i Usul al-Ifta:
Definitionen på ordet fatwa er, at det er besvarelse af en religiøs problemstilling (eller spørgsmål).Usul al-Ifta1
En mufti er den person, der besvarer spørgsmålet eller afklarer den religiøse problemstilling.
En mustaffti er den person, der ønsker at få besvaret et spørgsmål eller en afklaring på en religiøse problemstilling.
En fatwa er selve besvarelsen på spørgsmålet eller afklaringen af den religiøse problemstilling.
Det er værd at bemærke, at en fatwa alene fungerer som en besvarelse, og derfor er den ikke bindende.
Mufti Taqi Usmani skriver:
En fatwa indebærer ikke at spørgeren er tvunget til at handle I forhold til den.Usul al-Ifta2
Dvs. en fatwa er i princippet ikke bindende i den forstand, at spørgeren kan forholde sig til fatwaen (besvarelsen) eller lade være. Man kan derfor sige, at enhver der besvarer religiøse spørgsmål og problemstillinger i princippet giver en form for fatwa.
Rent faktisk kan man sige, at når man besvarer andres spørgsmål på f.eks. Facebook og lignende kommunikationsplatforme, så giver man på en måde en fatwa eller viderebringer en andens fatwa. Dermed agerer man på en måde som en mufti.
I lyset af dette er det værd at bemærke, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
Den af jer der er hurtigst til at give en fatwa, han er også hurtigst i ilden. Sunan Darimi3
Dvs. jo hurtigere man er til at besvare andres spørgsmål om islam uden at have den nødvendige viden eller have researchet det godt nok, des hurtigere vil man være i ilden. Det vidner tydeligt om den store alvor, der er i at besvare andres religiøse spørgsmål og problemstillinger.
I en anden beretning lyder det fra Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham):
Den der giver en fatwa uden at have viden, da vil synden påfalde den, der gav fatwaen. Sunan Abu Dawud4
Det der skal forstås ved hadithen er, at hvis en person er for hurtig til at give en fatwa, uden at have den nødvendige viden eller have researchet det grundigt først, og derfor svarer forkert, så hvis spørgeren handler i forhold til det, så vil synden påfalde den der besvarede, og ikke den der spurgte.
Munawi skriver i Fad al-Qadir:
Abdullah Ibn Masud sagde, at den der giver fatwa for alt, hvad han spørges om, er skør. Faid al-Qadir5
Abdullah Ibn Masud, der er blandt de største sahaba, beskriver det, at man altid kan besvare alles spørgsmål som, at man må være skør, i den forstand at man nok ikke er klar over alvoren af det man egentlig foretager sig.
Ibn Qayyim al-Jawziyya beskriver i sin bog Ilam al-Muqieen, at den der giver en fatwa i underskriver om islam på vegne af Allah og Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham).
Så selvom ordet fatwa egentlig blot betyder, at et religiøst spørgsmål eller problemstilling besvares, så indebærer det at give en fatwa et stort ansvar og kræver viden & research.
Mangler disse ting hos den person, der giver en fatwa, så vil han falde under de advarsler som Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) har henvist til.
Og Allah ved bedst
Waseem Hussain
Kilde
Ibn Qayyim al-Jawziyya, Ilam al-Muqieen
Munawi, Faid al-Qadir
Qarafi, al-Ihkam
Taqi Usmani, Usul al-Ifta
- فمعنى الكلمة في الاصطلاح اليوم الجواب عن مسئلة دينية [↩]
- وليس في الإفتاء إلزام حسي على المستفتي بأن يعمل بمقتضاها [↩]
- Hadithen er mursal, men nævnes altid af de muslimske lærde som et eksempel på, at man skal være forsigtig, inden man giver en fatwa.
أجرؤكم على الفتيا أجرؤكم على النار
[↩] - من أفتى بغير علم كان إثمه على من أفتاه
Suyuti har markeret hadithen som sahih i Jami al-Saghir [↩] - قال ابن مسعود : الذي يفتي عن كل ما يستفتى عنه مجنون [↩]