Forside / Tilbedelse / Bønnen / Hvad der bryder & ikke bryder bønnen / Hvornår må man bryde bønnen?
mand_boennen

Hvornår må man bryde bønnen?

Hvad der bryder & ikke bryder bønnen
Spørgsmål

Hvornår er det tilladt at stoppe sin bøn og bryde bønnen mens man beder? Er det kun i bestemte situationer eller hvordan?


Svar

Som udgangspunkt vil nødvendighed tillade, at man kan bryde bønnen, uden at man er syndig for det.

Eksempler på dette er, at det er wajib (nødvendigt) at bryde sin bøn hvis:

  • En person i nød har brug for ens hjælp
    F.eks. hvis en person bliver angrebet af andre, er ved at drukne og lignende
  • Hvis man selv, eller andre er ved at blive bestjålet
    F.eks. hvis man ser, at en person er ved at stjæle ens egen eller en andens taske.
  • Hvis man frygter for sin egen, andres eller sine tings sikkerhed
    F.eks. hvis ens barn er på vej i retning af det varme strygejern.
  • Hvis man har brug for at gå på toilettet
    F.eks. at man skal så meget på toilettet, at det går ud over ens koncentration
  • Hvis man beder en nafl bøn, og ens forældre har brug for ens hjælp, uden at de er klar over at man beder.

Hvis man bryder bønnen skal man starte den forfra.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Haskafi, Durr al-Mukhtar
Shurunbulali, Maraqi al-Falah
Ibn Abidin, Radd al-Muhtar