Forside / Kilder / Bøger / Fiqh / Ikhtiyar
Ikhtiyar er en kommentar skrevet af imam Mousuli til hans egen grundtekst kaldet "Mukhtar".

Ikhtiyar

Fiqh
Bog
Ikhtiyar er en kommentar skrevet af imam Mousuli til hans egen grundtekst kaldet “Mukhtar”. Ikhtiyar er en kort, men meget dyb kommentar, der udemærker sig ved at give solide referencer fra Koranen og hadith til holdningerne i hanafi-skolen. Derudover har bogen også en meget præcis gennemgang af den bagudliggende forståelse ved holdningerne. Ikhtiyar er blandt de stærkeste og mest pålidelige referencer, indenfor Hanafi-fiqh. Bogen studeres i dag meget i lande som Syrien og Irak.

Forfatter
Abdullah ibn Mahmud al-Mousuli (d. 683H) er hans fulde navn, men er bedre kendt som ‘Mousuli’. Han er fra området ved Mosul i Irak, hvor han tidligt studerede de islamiske videnskaber. Senere rejste han til Damskus for yderligere studier. Han blev udpeget til dommer i Kufa, men senere afskediget, hvorefter han rejste til Baghdad og underviste, og senere døde. Det siges, at hans hukommelse var så skarp, at han ikke havde behov for at slå op i bøger, før han kunne give en fatwa. Han er forfatteren til en af de mest pålidelige og studerede grundtekster (mutun) i Hanafi-fiqh kaldet “al-Mukhtar li al-Fatawa”, og imam Mousuli’s holdninger har afgørende vægt, når man skal afgøre hvilke holdninger, der er de stærkeste.