Forside / Halal & Haram / Tøj & udseende / Hvordan kan det være, at man må have piercinger i øret, når man ikke må have tatoveringer?
piercing

Hvordan kan det være, at man må have piercinger i øret, når man ikke må have tatoveringer?

Tøj & udseende
Spørgsmål

Hvis tatoveringer skader kroppen, er det ikke også at ændre eller skade kroppen, hvis man får en piercing?


Svar

Tatoveringer er specifikt gjort forbudt af Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) i hadith, men det er piercinger ikke.

Med andre ord, så er tatoveringer i sig selv ikke acceptable, mens piercinger godt kan være det.

En væsenlig forskel mellem tatoveringer og piercinger er, at med piercinger, vil huden naturligt begynde at vokse tilbage igen, og naturligt prøve at lukke hullet.

Det eneste en kvinde skal gøre for at det sker er, at lade være med at have ringen inde i et stykke tid. Der er altså ikke tale om en permanent ændring eller skade, og selv den ændring der forekommer, “gendannes” af sig selv til det gamle, ved blot at lade være med at bruge piercingen.

Med andre ord, man skal slet ikke gøre noget, og så vil kroppen selv begynde at “gøre det normalt igen”.

Men med tatoveringer, så sidder de fast på kroppen, og kan ikke naturligt fjernes igen.

Har man først fået lavet en tatovering er man nødt til at tage meget aktive skridt, for at få fjernet tatorveringen igen. Ofte en dyr proces, der endda nemt kan efterlade ar.
Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Ibn Abidin, Radd al-Muhtar