Hvorfor er Shirk den værste synd?

Spørgsmål

Hvordan kan det være, at shirk (at sætte andre lig Allah, have flere guder) er værre end at dræbe og voldtage, set fra et etisk perspektiv? Jeg kan forstå, at shirk er den værste synd, men hvorfor ville Allah gøre shirk værre end at dræbe?

Svar

Først og fremmest må vi huske, at det er Allah, der selv har valgt, at shirk er den værste af alle synder.
Allah siger:

Sæt ikke partnere ved siden af Allah, når I ved det [at kun Allah har retten til at blive tilbedt].Surat al-Baqara, kapitel 2, vers 22

Allah tilgiver ikke shirk [at andre sættes ved Hans side]. Men Han tilgiver alt andet, for hvem Han vil. Den, der laver shirk, befinder sig i den yderste vildfarelse.Surat al-Nisa, kapitel 4, vers 116

For den, der sætter partnere ved siden af Allah, har Allah forbudt Paradiset for, og Helvede vil være hans hjem.Surat al-Maida, kapitel 5, vers 72

Det er Allah, der bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert, og når Han siger, at shirk er den værste af alle synder, så bør vi tænke over betydningen af det.

Moral og etik er skiftende

Hvis man vælger at betragte tingene fra moralske og etiske synspunkter, så er det vigtigt at huske, at moral of etik er farvede i forhold til kultur og opvækst. Hvad der er er moralsk og etisk forkert i et samfund, er ikke nødvendigvis forkert i et andet samfund.

F.eks. opfattes det i nogle samfund meget forkert ”at komme for sent”. Mens ”hyppige forsinkelser” er fuldt ud acceptable i andre samfund, og det er som om ”at gøre ting til tiden” er forkert.

Man kunne jo også prøve at spørge sig selv, hvad er værst? Mord eller voldtægt?

Et voldtægtsoffer ville måske sige voldtægt. En mand, hvis kone blev myrdet, ville måske sige mord. En person, der ikke havde oplevet noget af det, ville måske sige, at det er lige slemt. En voldtægtsforbryder ville måske slet ikke se noget forkert i at voldtage. De ville alle basere det på deres subjektive holdning til etik og moral.

Bare tænk på Nazi-Tyskland eller folkedrabet i Rwanda. I disse to samfund var det moralsk rigtigt at dræbe bestemte folk, og dem, der ikke ville være med til at slå ihjel, var moralsk forkert på den.

Dette er bare to af nyere tids grusomme eksempler på, at det i samfundets øjne kan være moralsk rigtigt at mishandle og dræbe alene for, at ”de er jo lidt anderledes”. I dag er det ikke længere sådan, men dengang var det moralsk rigtigt at dræbe folk, alene fordi de var jøder eller tutsier, og det var moralsk forkert at have sympati for dem, der blev dræbt.

Islam er konstant

I Islam er der sat universelle moralske standarder, der skal gælde uanset opvækst, kultur og tid. Islam er en objektiv og konstant standard for, hvad der er moralsk og etisk rigtigt og forkert, og det er gennem Islams briller, at en muslim ser på verdenen, etik og moral.

Så selv hvis man befinder sig i en tid og kultur, hvor det er fuldt ud accepteret at bande af sine forældre, så tillader Islam ikke, at man gør det. Islam har sat en moralsk standard om at ophøje forældrene og påkrævet, at børn ærer dem og udviser respekt for dem, uanset hvor på kloden de måtte befinde sig.

Hvis en person begår shirk, så dropper han denne standard og går direkte tilbage til de subjektive forestillinger om moral og etik.

Når først man åbner døren til denne synd, så vil dørene til alle andre synder også åbne op. For der vil ikke længere være et fast holdepunkt, der fortæller en person, hvad der er rigtigt og forkert.

Det vil altså kun være op til de skiftende kulturelle normer og værdier at afgøre, om det er forkert at bande af forældrene eller ej.

Dette var nogle begrundelser for, hvorfor shirk er så slem. Der kan sagtens nævnes andre, men i sidste ende skal vi huske, at det er noget Allah har valgt, og Allah siger:

Han [Allah], bliver ikke spurgt om, hvad Han gør, men de [menneskerne] bliver spurgt.Surat al-Ambiya, kapitel 21, vers 23

Må Allah holde os beskyttet fra shirk, synd og holde os alle på den rette vej.

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

Kilde

Shah Waliullah, Hujjatullah al-Baligha
Izz al-Din Ibn Abdussalam, al-Qawaid al-Kubra
Bajuri, Tuhfat al-Murid