Er det tilladt at handle med aktier?

Spørgsmål

Er det tilladt at handle med aktier?

Svar

Det er tilladt at handle med aktier såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1. Virksomhedens primære business er halal. Dvs. man kan have aktier i en virksomhed, hvis primære indtægtsgrundlag er indenfor noget halal som f.eks. transport. Men man kan ikke have aktier i en virksomhed, hvis primære indtægtsgrundlag er haram som f.eks. spiritus.

2. Ved udbetaling af udbyttet (årlig profit) skal man fratrække den andel, der er fra en evt. haram-indkomst (f.eks. fra virksomhedens rente-indtægter) og give den andel i velgørenhed. Andelen vil kunne ses på årsregnskabet eller ved at rette henvendelse til virksomheden.

Selv hvis en virksomheds primære business er halal, så vil den i mange tilfælde have sekundære indtægter fra noget haram, f.eks. renteindtægter. I en sådan situation kan man godt købe aktier i virksomheden, men man skal fratrække det, der kommer fra sekundære haram-indtægter.

Hvis man f.eks. får udbetalt et udbytte på 1500 kr. og 10% af virksomhedens samlede indtægter var fra rente, så skal man tage 10% af 1500 kr (dvs. 15 kr) og give det i velgørenhed uden hensigt om belønning.

Hvis det ikke er muligt at finde frem til den præcise andel, der er fra evt. haram indkomst, så vurderer man det efter bedste evne.

3. Som aktionær skal man så vidt muligt udtrykke sin modvilje mod evt. sekundære haram-indtægter. Da man som muslimsk aktionær er medejer af en virksomhed, så har man et ansvar for at prøve at holde virksomheden væk fra evt. sekundære haram-indtægter. Dette kan man så gøre ved at udtrykke sin mening imod at virksomheden får sådanne indtægter, f.eks. ved en generalforsamling.

4. Virksomheden ejer fysiske aktiver. Man må kun have aktier i en virksomhed, der rent faktisk ejer fysiske genstande som f.eks. et varelager, en bygning, møbler og lignende.

Dvs. man må ikke have aktier i en virksomhed, der kun har likvide midler (kontanter) eller gæld. Årsagen til dette skyldes principperne omkring riba, og forhold i forbindelse med køb og salg af kontanter.

5. Virksomheden rent faktisk er etableret. Dvs. man må ikke købe aktier i en virksomhed, der først skal etableres i fremtiden. Et af islams fundamentale handelsprincipper er, at det ikke er tilladt at købe/sælge noget, der ikke eksisterer (der er undtagelser i forbindelse med f.eks. landbrug og produktion).

Såfremt betingelserne er opfyldt, så er aktiehandel tilladt, uanset om man rent faktisk ønsker at være medejer af virksomheden, eller har aktierne fordi man ønsker at videresælge dem med profit.

For den almene person, som ønsker at investere i aktier skal ovenstående betingelser være opfyldt, og det vil være tilladt at købe og sælge aktier.

Hvis man er engageret i avanceret aktiehandel, så kan det være, at der er visse former for kontrakter, der ikke vil være tilladte i forbindelse med aktiehandel (f.eks. future sales). I et sådan tilfælde bør man rette henvendelse til en kompetent lærd.

Realiteten af aktier

Mange misforståelser omkring hvorvidt aktiehandel er tilladt eller ej, kommer af at der ikke er klarhed over, hvad aktier reelt er.

Aktier er at købe en andel af en virksomhed. Ved aktiekøb får man medejerskab af en virksomhed, hvormed man får del i virksomhedens over- eller underskud i forhold til, hvor mange aktier man ejer.

En aktie kan f.eks. være udtryk for medejerskab af 0,01% af virksomheden. Dvs. køber man f.eks. 10 aktier, vil man eje 0,1% af virksomheden. Det betyder, at hvis virksomheden får en profit på 10.000 kr., så vil man få et udbytte på 0,1% af den profit, fordi man ejer 10 aktier, svarende til 0,1% af virksomheden.

Aktiehandel er dermed ikke andet en et udtryk for, at man køber andele af virksomheder. Afhængig af hvor mange aktier man køber, kan man eje en stor eller lille andel af virksomheden.

Det er i praksis ligesom at være partner i en forretning, eller være to (eller flere) om at købe en bil. Der er man også medejer, og man deler profit og risiko for tab i mellem sig i forhold til ejerskabet.

En virksomheds aktier handles i forhold til dens aktiekurs. Aktiekursen er i princippet et udtryk for, hvordan virksomheden klarer sig. Hvis virksomheden klarer sig godt, stiger dens aktiekurs. Hvis virksomheden klarer sig dårligt, falder dens aktiekurs.

I aktiehandel er der ingen garanti for, at man kan købe og sælge aktier, som man selv ønsker. Det er alt sammen betinget af, at der er aktier til salg og at der er interesserede købere. Man kan kun købe aktier, hvis de er til salg, og man kan kun sælge de aktier man har købt, hvis der er nogle interesserede købere.

Aktiehandel er ikke det samme som gambling

Når man involverer sig i aktiehandel, gør man det ud fra en betragtning om: ”Hvilke virksomheder forventer jeg vil klare sig godt?”

De virksomheder man har en forventning om, vil klare sig godt, deres aktie køber man, fordi man regner med at deres aktiekurs vil stige. Når deres aktiekurs er steget tilstrækkeligt, sælger man dem igen, og man vil have tjent penge på den handel.

Hvis man har aktier i en virksomhed, man regner med vil klare sig dårligt, så vil man sælge dens aktier, fordi man taber penge, når deres aktiekurs falder.

Aktiehandel kan for nogle lyde gambling-agtigt, for kurserne går op og ned, og man ved jo ikke hvor de ender. Man køber i håb om at aktiekurserne stiger, og måske gør de, og måske gør de ikke. Måske tjener man penge, måske gør man ikke.

Men alene det, at man køber og sælger i forhold til, om aktiekurserne stiger eller ej er ikke gambling.

Tværtimod er det noget, der gælder for enhver forretning, at man investerer der, hvor man regner med at tjene penge, og man sælger der, hvor man er bange for at tabe penge.

I praksis er det ligesom den overvejelse enhver, der ejer en forretning gør sig.

F.eks. vil en tøjhandler altid overveje: ”Skal jeg købe dette produkt for videresælge det i min butik?” og ”skal jeg sælge dette produkt til denne pris?”

I bund og grund gør man endda noget tilsvarende, når man er i supermarkedet og tænker: ”Skal jeg sodavand nu, eller vente til det er på tilbud?” Hvis man har en forventning om, at det nok snart kommer på tilbud vil man ofte vente med at købe det, så man kan spare mest muligt.

Det er præcis det samme man gør i aktier. Hvis man har en forventning om, at man kan sælge denne aktie videre med profit, så køber man den, ellers lader man være.

I praksis er aktiehandel ikke forskellig fra at købe og sælge andre varer. F.eks. vil man som brugtbilshandler købe en bil, og så sælge den igen, helst med profit.

Man køber en bil til prisen X, og sælger den senere til en prisen Y.

Ved aktiehandel gør man præcis det samme, hvor man køber en aktie til prisen X, og sælger den senere til prisen Y.

Det samme gør sig gældende i forhold til de underliggende årsager der er for, at man ønsker at have aktier:

• Man køber aktier for at være medejer af en virksomhed, og få del i de goder det medfører at eje aktierne, (f.eks. for at få indflydelse i en virksomhed).
• Man køber aktier i håb om at videresælge dem med profit.

Det præcis samme gælder for f.eks. at købe en bil:

• Man køber en bil for at eje den, og for at få del i de goder det medfører at eje en bil.
• Man køber en bil med håb om, at man kan videresælge den med profit.

Aktiehandel fungerer i praksis som ethvert andet køb og salg af produkter.Ved aktiehandel er det produkt man køber og sælger bare ‘andele af virksomheder’, og det er der intet gambling over.

Forskellen på gambling og aktiehandel

Hvis man har forstået realiteten af aktier og gambling, så kan man også forstå hvorfor aktiehandel adskiller sig fra gambling.

Gambling er når der i en aftale fremgår en af to forhold:

• Det er præciseret hvad en part skal yde, og det er usikkert om modparten skal yde.
• Der er frembragt en ydelse, og den ydelse enten kan gå tabt eller selvsamme ydelse kan vende tilbage med profit.

Ved gambling indgås en kontrakt, hvori man f.eks. giver en indsats på 500 kr. mod at hvis X indtræffer, så vil modparten give indsatsen tilbage og også give 500 kr. ekstra. Men hvis X ikke indtræffer, så vil modparten ikke skulle give noget, og man vil have mistet sine 500 kr.

Bemærk at i selve gamblingkontrakten er der indbygget en usikkerhed om, hvorvidt modparten skal yde noget afhængig af om X indtræffer eller ej, og at ens indsats kan risikere at gå tabt eller vende tilbage med profit.

I aktiehandel er der ingen kontraktlig indbygget usikkerhed, og derfor er det ikke gambling. Aktiehandel foregår ved forskellige kontrakter, hvori man hverken selv eller modparten er betinget af om begivenhed X indtræffer eller ej.

Ved køb af en aktie kan man vælge at købe den til den angivne salgspris eller lade være. Der er ingen yderligere betingelser eller usikkerhed involveret i forhold til modparten (sælgeren).

Når man har købt aktier, så ejer man en andel af en virksomhed, som man på ingen måde er tvunget til at sælge. Der er ingen modpart involveret i ens eget ejerskab af aktier.

Ved salg af en aktie kan man vælge at sælge den til den eller lade være. Der er ingen yderligere betingelser eller usikkerhed involveret i forhold til modparten (køberen). Aktierne sættes udelukkende til salg, og såfremt køberen er interesseret kan han købe dem eller lade være.

Forstår man realiteten af aktier og gambling, og forstår, hvordan de kontraktligt fungerer på forskellige måder, så vil man også kunne forstå, hvorfor aktihandel er tilladt og ikke er det samme som gambling.

Det er vigtigt, at vi som muslimer forholder os sig til, hvad islamiske eksperter på området mener, især i sager der omhandler moderne finansielle problemstillinger, og kræver indgående forståelse af de finansielle, samfundsmæssige, lovmæssige og kontraktlige forhold, der gør sig gældende.

At aktiehandel som udgangspunkt er tilladt, er i dag den klart stærkeste holdning hos verdens ledende lærde.

Det er bl.a. fatwaen fra ’Det Internationale Islamiske Fiqh Råd’ (majma al-fiqh al-islami), der består af ledende islamiske lærde fra hele verden, der i fællesskab tager stilling til moderne problemstillinger efter samråd med eksperter fra relevante fagområder (fx læger, økonomer mm.)

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

Kilde

Taqi Usmani, Fiqhi Maqalat
Taqi Usmani, Islam Aur Jadid Maishat Wa Tijarat
Wahaba Zuhaili, Muamalat Maliya Muasira