Kan man lade være med at faste pga. arbejde eller skole?

Spørgsmål

Kan man lade være med at faste pga. arbejde eller skole?

Svar

Man kan lade være med at faste, hvis man frygter for sit eget eller andres helbred.

Hvis der er tale om en helt ekstraordinær skole- eller arbejdssituation, der indebærer frygt for ens eget eller andres helbred, så vil det kunne udgøre et grundlag, der kan tillade en at lade være med at faste.

Men en almindelig skole- eller arbejdsdag, hvor man faster, indebærer normalt ikke nogen helbredsrisiko, hverken for en selv eller for andre. Derfor er en skoledag eller arbejdsdag i sig selv ikke gyldige undskyldninger for at lade være med at faste.

Alene det, at det er hårdt at faste, er ikke grund nok til, at man kan lade være.

Selvfølgelig er det hårdt at faste, hvor flere timer uden at spise og drikke indebærer, at man bliver udfordret, og det vil naturligvis føles hårdt. Hvis ikke det var hårdt, og man ikke kunne mærke det, så ville der ikke være meget idé i at faste.

Det er forventet, at vi skal kunne bære de normale udfordringer, der er forbundet med fasten.

Dette indebærer også de udfordringer vi ville løbe ind i, i forbindelse med skole eller arbejde. Dvs. de ting som fasten kan omfatte af udfordringer som f.eks. almindelig træthed og lignende er ikke grunde til, at man kan lade være med at faste.

Ofte er det mest af alt et spørgsmål om, hvad ens indstilling er:

• Hvis man ikke er indstillet på at faste, så vil man lede efter årsager til at lade være med at faste, også selvom der ikke er en velgrundet frygt for ens helbred.
• Hvis man er indstillet på at faste, så vil man lede efter årsager til at faste, også selvom der skulle være velbegrundet frygt for ens helbred.

Tre centrale spørgsmål

1. Hvis ens forældre og andre andre ældre mennesker kan faste, hvorfor kan man så ikke selv?

Det er værd at tænke over, hvorfor ældre tæt på- eller over pensionsalderen godt kan faste, og det endda selvom de har haft 30-40 års hårdt fysisk arbejde og lider af gammelmands-sukkersyge.

Hvis de ældre med deres krop og helbred kan faste, og ikke engang prøver at lede efter undskyldninger til at lade være med at faste, så beviser det klart og tydeligt, at de unge og raske også godt faste.

Men hvad er det så, der gør, at raske unge mennesker ikke er i stand til at klare fasten pga. arbejde og skole?

2. Hvis de kan faste i over 40 graders varme, hvorfor kan man så ikke gøre det, når det kun er 20 grader?

I de muslimske lande kan folk faste i over 40 graders varme og alligevel tage i skole og på arbejde, og det endda på trods af, at både deres arbejde og skole varer i længere tid.

Hvis de kan faste i de muslimske lande, hvor skoledagene er længere, arbejdet hårdere og temparaturen over dobbel så varm, så beviser det klart og tydeligt, at vi i hvert fald også kan faste i Danmark.

Hvad er det så, der gør, at vi ikke er i stand til at gøre det, når det kun er halv så varmt her i Danmark?

3. Ville man gøre det, hvis man fik penge for det?

Hvad hvis en person tilbød en 1000 kr. for hver dag, hvor man ikke spiste fra morgen til aften, ville man så tage imod det tilbud? Ville man holde sig fra mad og drikke, selvom man skulle i skole eller på arbejde, hvis man fik en dags løn for det?

Hvor mange af os ville sige nej til et sådan tilbud? Formentlig kun dem, som vidste med sikkerhed, at hvis de lod være med at spise eller drikke i så lang tid, så ville det være til fare for deres eget eller andres helbred. En sådan situation ville tydeligt vise, om man virkelig har en grund til at lade være med at faste eller ej.

Hvad er det så, der gør, at vi ville være villige til at gøre det for penge, men ikke fordi Allah befaler de?

I sidste ende ved enhver bedst selv, hvordan han/hun vil kunne retfærdiggøre sin årsag til at lade være med at faste.

Hvad vil man svare Allah?

Inden man tror, at man har en grund til at lade være med at faste, så bør man tænke grundigt over de tre spørgsmål. Det handler ikke om, hvad man vil svare sin far, mor, vennekreds eller andre. Nej, det handler om, hvad vil man svare på det, når Allah spørger en om det.

Vores tilstand i dag desværre er blevet sådan, at vi er villige til at gøre alt for at opnå penge, materielle goder og undgå at tabe ansigt her på jorden, men det sker alt sammen mod at vi taber vores evige liv. For hvad vil vi virkelig sige til Allah den dag vi bliver spurgt om det?

Som Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:

Den kloge er den, der kontrollerer sit nafs (sit ego) og arbejder for, hvad der venter efter døden. Mens den dumme er den, der følger sin nafs (sit ego) og dets lyster, og er håbløs optimistisk overfor Allah.Jami Tirmidhi1

Må Allah gøre os alle oprigtige og give os alle styrke til at træffe de beslutninger, der er bedst for os i dette liv og det næste.

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

Kilde

Ibn Nujaym, Bahr al-Raiq
Shurunbulali, Imdad al-Fattah
Shaykhi Zadah, Majma al-Anhur
Ibn Abidin, Radd al-Muhtar
Zailai, Tabyin al-Haqaiq

1. Tirmidhi skriver, at hadithen er hasan.
   عن النبي صلى الله عليه وسلم قال الكيس من دان نفسه وعمل لما بعد الموت والعاجز من اتبع نفسه هواها وتمنى على الله [↩]