Forside / Halal & Haram / Sociale relationer / Hvordan skal man forholde sig til at tage imod og give julegaver?
christmas

Hvordan skal man forholde sig til at tage imod og give julegaver?

Sociale relationer
Spørgsmål

Er det tilladt at tage imod julegaver fra ens ikke-muslimske familie, naboer, kollegaer og lignende?

Hvad med at give dem julegaver?


Svar

Der er intet galt i at tage imod sådanne gaver.

Disse er i højere grad en social tradition fremfor at være en del af noget religiøst.

Det er en Sunna i Islam, at man viser sig fra sin bedste side overfor sin familie, sine naboer, kollegaer osv.

Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over Ham) har i talrige Hadiths lagt vægt på, at familie, naboer og alle andre, man har kontakt og relationer med, har rettigheder over en.

Disse Hadiths skelner ikke muslimer fra ikke-muslimer.

Derfor er det tilladt at give gaver i december måned med hensigt om at styrke familiebånd, og dermed vise og fremme det gode i Islam.

Muslimer skal dog undgå udveksling af julegaver i blandt dem selv.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Ibn Nujaym, Ashbah wa al-Nazair
Mulla Khisro, Durar al-Hukkam
Nahlawi, Durar al-Mubaha
Ibn Abidin, Nashr al-Urf