Forside / Halal & Haram / Medier & underholdning / Er det tilladt at se porno?
noise

Er det tilladt at se porno?

Medier & underholdning
Spørgsmål

Nogle mennesker mener, at det er tilladt at se for at opnå tilfredsstillelse, så længe man ikke gør noget forkert. Kan det passe?


Svar

Det er ikke tilladt at se porno, uanset årsagen.

Porno indebærer, at man ser andre være letpåklædte, nøgne og dyrke sex, hvilket ikke er tilladt.

I den sammenhæng er der ikke forskel på, om man ser personen fysisk foran sig eller ser et billede eller en optagelse.

Der er heller ikke forskel på, om det er analogt, digital, optaget eller live.

At se porno er faktisk en form for zina.

Dette bekræftes gennem Profetens ord:

Øjnenes zina er at kigge, og tungens zina er at tale.Sahih Muslim1

Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) har altså advaret os om, at vores øjne laver zina, hvilket sker ved at kigge med begær på andre end vores ægtefælle.

Allah befaler os at passe på, hvad vi ser på i forbindelse med det modsatte køn, der giver tiltrækning og tilfredsstillelse.

Både mænd og kvinder er befalet at holde deres blik nede idet Allah siger:

Sig til de troende mænd, at de skal holde deres blik nede og beskytte deres kønsdele.Surat al-Nur, kapitel 24, vers 30

Sig til de troende kvinder, at de skal holde deres blik nede og beskytte deres kønsdele, og ikke vise af deres skønhed [krop] undtagen det, der [naturligt] vises.Surat al-Nur, kapitel 24, vers 31

Så vi også blevet befalet at holde vores blik væk, sådan at vi kan beskytte os selv fra at gøre noget forkert.

Samtidig er kvinder mere tydeligt befalet, at de ikke skal vise deres krop til fremmede.

Porno er noget, der tydeligt går i mod begge disse befalinger.

At argumentere for, at porno skulle være tilladt at se, for at få tilfredsstillelse er jo netop et bevis på, at det ikke er tilladt.

Det er ikke engang tilladt, at kigge med begær på en kvinde, der har tøj på (undtagen ens egen kone). Denne form for tilfredsstillelse skal man kun have med sin ægtefælle.

Hvis det ikke er tilladt, at kigge på en kvinde med tøj på, hvordan i alverden skulle det så være tilladt at kigge på kvinder uden tøj på, når det giver endnu mere tilfredsstillelse?

Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde:

Blandt tegnene på Dommedagen er, at (islamisk) viden vil forsvinde, uvidenhed vil være udbredt, vin vil blive drukket, og zina vil være synligt.Sahih Bukhari.2

Det sidste i denne hadith snakker om synligheden af zina. Dvs. at det vil være udbredt og nemt være muligt at gøre, for den der ønsker det.

I vores tid er synligheden og udbredelsen af zina større end nogensinde, og enhver har adgang til at se det gennem porno.

Dette er blot en bekræftelse på Profetens advarsel om, hvad der ville ske.

Derudover har porno mange skadelige bivirkninger og påvirkninger på den der ser det.

Blandt andet får han/hun en forskruet opfattelse af seksualitet, og hvordan seksuel samvær skal foregå, samt et urealistisik forhold og forventning til ægtefællens krop.

Og både mænd og kvinder kan blive utilfredse med deres ægtefælle, fordi han/hun ikke lever op til de forestillinger, som man kan have tilegnet sig gennem pornoen.

 

Må Allah holde os beskyttet fra alt det forkerte.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Ibn Hajar, Fath al-Bari
Izz al-Din Ibn Abdussalam, al-Qawaid al-Kubra
Ibn Abidin, Radd al-Muhtar
Ayni, Umdat al-Qari

  1. Hadithen er sahih
    إن الله كتب على ابن آدم حظه من الزنى أدرك ذلك لا محالة فزنى العينين النظر وزنى اللسان النطق والنفس تمنى وتشتهي والفرج يصدق ذلك أو يكذبه []
  2. Hadithen er sahih []
Islamsvar
Islamsvar