Forside / Halal & Haram / Dyr & miljø / Hvorfor betragtes katten som et rent dyr?
cat

Hvorfor betragtes katten som et rent dyr?

Dyr & miljø
Spørgsmål

Hvorfor betragtes katten som et rent dyr?


Svar

Kattens spyt er ikke urent, i modsætning til f.eks. hundens spyt.
Der findes en generel regel om, at de dyr man ikke må spise, deres spyt er urent.

Det betyder at dyr som f.eks. en ræv, løve, hund og lignende alle sammen har urent spyt.

Men dette gælder ikke katten. Selvom katten er et dyr, man ikke må spise, så har den særstatus, fordi Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde om den:

Den er fra de dyr, der lever blandt jer.Sunan Abu Dawud.1

Altså, at katten er et dyr, der lever med og tæt på mennesker på en måde, så det vil medføre en stor byrde for folk, hvis den skulle betragtes som uren.

Så katten får særstatus i Islam af to årsager:

  1. Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde det
  2. Det er et dyr der lever blandt os/med os

Det bryder i øvrigt ikke wudu at røre noget som helst dyr. Selv hvis man rører en gris, vil det ikke bryde wudu.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Ibn Abidin, Radd al-Muhtar

  1. Tirmidhi skriver at hadithen er hasan sahih.
    إنها ليست بنجس إنما هي من الطوافين عليكم أو الطوافات []