Forside / Halal & Haram / Finansielle emner / Er det tilladt at modtage renter på sin opsparing?
rente

Er det tilladt at modtage renter på sin opsparing?

Finansielle emner
Spørgsmål

Er det haram at modtage renter på sin opsparing?


Svar

Renter er riba, og det er derfor ikke tilladt at tage imod renter på sin bankkonto, uanset om man modtager meget eller lidt i rente.

Renter er klart og tydeligt haram, til en sådan grad at Allah erklærer altså krig mod den, der handler med renter. Allah siger:

“I som tror, frygt Allah og hold jer fra riba (renter), hvis i er troende. Hvis I ikke holder op, så modtag en krigserklæring fra Allah og Hans Sendebud.al-Baqara 2:278-279

Dette er Allahs ord, og er ikke bare en lille ting, der ikke rigtig betyder noget. At modtage riba og dermed renter fremgår klart og tydeligt som værende en af de største synder i Islam.

Det man i praksis skal gøre, for at undgå det, er at gå ned til banken og sige, at man ikke ønsker renter på sin konto.

Det kræver ikke særlig meget arbejde at få det gjort. Det er blot en tur ned i banken og bede om at få ændret sin konto, så man ikke modtager renter. Typisk ved at ændre kontoen til en “særlig grundkonto”. Det kan sagtens lade sig gøre i de fleste banker, og er forholdsvist nemt ordnet.

At beholde de penge man modtager i rente, uanset om det er meget eller lidt, vil være en stor synd.

Hvis det ikke er muligt at stoppe renter på sin konto, eller man uden sin egen vilje modtager renter alligevel, så vil det ikke være tilladt at beholde de penge, man har modtaget. Islamisk set ejer man slet ikke de penge.

Skulle man ende med at modtage dem alligevel, skal man enten give dem tilbage til banken eller alternativt give dem til velgørenhed.

Har man en konto i banken på 20.000, der f.eks. giver renter på 225 kr, så er det ikke tilladt at beholde de 225, og de skal returneres til banken eller gives til velgørenhed.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Nahlawi, Durar al-Mubaha
Shaykhi Zadah, Majma al-Anhur
Ibn Abidin, Radd al-Muhtar
Zailai, Tabyin al-Haqaiq
Taqi Usmani, The Historic Judgment on Interest