Forside / Ægteskab & Familie / Børn & opdragelse / Hvad sker der, hvis man ammer andres børn?
ammer_andre

Hvad sker der, hvis man ammer andres børn?

Børn & opdragelse
Spørgsmål

Både min kone og min kusine fik børn for nyligt, og de ammede hinandens børn.

Hvilke konsekvenser får det for os og forholdet til børnene, og deres forhold til vores andre børn? Skal konen have mandens tilladelse for at amme andres børn?


Svar

Hvis en kvinde ammer en andens barn, så svarer det næsten til, at det barn er blevet født af hende.

Så den kvinde der ammede barnet, hendes mand og deres børn, vil være mahrams for det ammede barn.

Dvs. at reglerne omkring hijab, khalwa (være alene med) og berøring, er som overfor ens egne børn og søskende. Det samme gælder for de øvrige familiemedlemmer, sådan så den ammende kvindes søster vil svare til det ammede barns moster.

For at disse forhold kan etableres til det ammede barn, skal barnet være ammet, inden det er fyldt to år.

Dog vil barnet ikke være ens rigtige barn, og derfor vil reglerne omkring arv og slægtskab ikke gælde.

Da ”det at amme en andens barn” betyder, at visse relationer knyttes til barnet, vil det være noget begge ægtefæller skal være enige om at gøre.

For det specifikke tilfælde, der er nævnt, vil det betyde at:

  • Din kusines datter, som blev ammet af din kone, i praksis er som jeres egen datter.
  • Du og jeres øvrige børn er mahrams for din kusines datter. Dvs. at hvis du har en søn, så vil det i praksis svare til, at han er bror til din kusines datter, og vil ikke kunne gifte sig med hende.
  • Det samme vil gælde for dig, sådan at det i praksis svarer til, at din kusines datter er din egen datter. Så din kusines datter skal ikke have hijab på foran jer, og i kan rejse og have khalwa med hende.

De samme forhold vil gælde for din datter overfor din kusines familie.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Qadri Pasha, Ahwal Shakhsiyya
Ibn Abidin, Radd al-Muhtar
Muhammad Zaid al-Ibyani, Sharh Ahwal Shakhsiyya