Forside / Tilbedelse / Bønnen / De obligatoriske bønner & witr / Bede fajr og asr i deres makruh tider?
tid

Bede fajr og asr i deres makruh tider?

De obligatoriske bønner & witr

h6>Spørgsmål

Skal man udføre Fajr og Asr bønnen i deres makruh tider, hvis de ikke er udført tidligere, eller skal man vente og gøre dem qada (bede dem som missede bønner)?


Svar

Med hensyn til Fajr:

Fajr-bønnen har ikke nogen makruh tid.

Den tid, der er makruh omkring Fajr, er efter at Fajrs tid er gået ud, og varer indtil solen er stået ”en spydlængde” over horisonten.

Det er fra Fajr slutter og så en ca. 15-20 min frem, men det afhænger af sted og årstid.

Hvis man når til denne makruh tid, uden at have bedt Fajr, så er bønnen faktisk allerede blevet qada.

For Fajr kan man ikke læse qada i dette tidsrum. I stedet skal man vente indtil makruh-tiden er slut, og derefter kan man så læse qada af den missede Fajr bøn.

Med hensyn til Asr:

Asr-bønnen har en makruh tid.

Den tid, der er makruh omkring Asr, starter når solen begynder at gå ned og bliver rødlig, sådan så man kan kigge på den uden at blive blændet.

Det er ca. 20 min før Asr-tiden slutter, men det afhænger af sted og årstid.

Hvis man når til denne makruh tid, uden at have bedt Asr, så er bønnen ikke qada. Dvs. man skal stadig bede den i dette tidsrum, og man må ikke lade den blive qada.

Man skal sørge for at bede Asr, før dens makruh tid begynder, og det er syndigt, hvis man bevidst forsinker Asr bønnen, indtil man når dens makruh tid, men bønnen er gyldig. Hvis det sker ved et tilfælde, er man undskyldt.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Shurunbulali, Imdad al-Fattah