Forside / Kvinderelaterede emner / Menstruation / Recitere koranen når man har menstruation?
Quran

Recitere koranen når man har menstruation?

Menstruation
Spørgsmål

Må man læse/recitere Koranen, når man har sin menstruation? Altså de Suraer man kender uden ad?


Svar

Det er ikke tilladt at recitere Koranen, når man har menstruation.

Men det gælder, hvis man reciterer det med hensigt om ”at recitere Koranen”.

Hvis man i stedet reciterer det med hensigt om du’a, så er det tilladt. Det er i denne sammenhæng underordnet, om man kan dem udenad eller ej.

Det er altså ens hensigt, der afgør, om det er tilladt eller ej.

Så hvis man sætter sig for at recitere Fatiha, fordi det lyder godt, det er Quran eller lignende, så vil det ikke være tilladt.

Men hvis man reciterer den som en du’a, f.eks. inden man vil begynde at spise eller lignende, så er det tilladt.

 

Ovenstående er baseret på Hanafi-skolen.

I Maliki-skolen kan en kvinde, der har menstruation, godt recitere Koranen, men uden at røre den.
Hvis hun er underviser eller elev, hvor hun har brug for at røre Koranen i den forbindelse, så vil det også være tilladt at røre den i følge Maliki-skolen.

I situationer, hvor det kan blive nødvendigt, kan man følge den holdning.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Birgivi, Dhukhr al-Mutaahhilin
Ibn Abidin, Manh al-Waridin
Dardir, Sharh al-Kabir
Dasuqi, Hashiyat Dasuqi Ala Sharh al-Kabir