menses2

At blive gift i Ramadanen

Samvær & ægteskabsforhold under fasten
Spørgsmål

Er Ramadanen en “upassende” måned at blive gift i?


Svar

Under Ramadanen er det ikke tilladt at have samleje, mens man faster, og det er problematisk at involvere sig i forspil og ting, der kan føre til samleje, mens man faster.

Som nygifte er de fleste par “høje” på forelskelse og har meget seksuel samvær og fysisk kontakt.

Da man faster halvdelen eller mere af dagen, så kan det nemt blive meget svært at holde fingrene fra hinanden.

Man bør derfor se virkeligheden i øjnene og erkende at være nygift under Ramadanen nemt kan ende med, at man bryder fasten.

Derfor kan det ikke umiddelbart anbefales at blive gift og flytte sammen i Ramadan. Men det er i sig selv ikke forkert at blive gift under Ramadanen.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.