Forside / Fasten / Hvad der bryder & ikke bryder fasten / Bryder det fasten at bruge øjendråber?
draaber

Bryder det fasten at bruge øjendråber?

Hvad der bryder & ikke bryder fasten, Medicin & sygdom under fasten
Spørgsmål

Bryder det fasten at bruge øjendråber?


Svar

Det bryder ikke fasten at bruge øjendråber. Heller ikke selvom man skulle kunne smage medicinen lidt i munden.

Øjnene har særstatus i forbindelse med om de bryder fasten, de regnes ikke for at være et ugyldiggørende indgangspunkt, og derfor vil det ikke bryde fasten at putte noget i øjet.

Det understøttes af, at det f.eks. er berettet i hadith, at Profeten (må Allas fred og velsignelser være med ham) plejede at putte kohl i øjnene, når han fastede.

Det er f.eks. berettet, at Aysha sagde:

Allahs sendebud brugte kohl, mens han fastede.Sunan Ibn Majah1

Hvis det brød fasten at putte noget i øjet, ville Profeten (må Allas fred og velsignelser være med ham) naturligvis ikke have gjort det, mens han fastede.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

Kilde

Kasani, Badai al-Sanai
Rafi Usmani, Dawabit al-Muftirat
Zailai, Tabyin al-Haqaiq

  1. Ibn Hajar nævner beretningen som daif i Bulugh al-Maram, mens Ayni nævner den som en beretning, der ikke er noget i vejen med at bruge og at der findes en lignende beretning fra Ibn Umar.
    اكتحل رسول الله صلى الله عليه وسلم وهو صائم []