Spørgsmål
Bryder det fasten, hvis en står en person ved siden af mig og ryger, og jeg ikke kan gøre for, at det hele lugter af røg?
Svar
Vores første prioritet er, at når vi faster, skal vi skal prøve at undgå at befinde os i nærheden af folk, der ryger.
I dag er der efterhånden rygeforbud indendørs langt de fleste steder, og det gør det meget nemmere at undgå det. Befinder man sig udendørs, hvor folk ryger i nærheden af en, må man prøve at placere sig på en måde, så man undgår deres røg.
Hvis man ikke kan undgå deres røg, så er man undskyldt for røgen, og det vil ikke bryde ens faste.
Situationer, hvor man ikke kan undgå røg kunne f.eks. være i forbindelse med havearbejde, man venter på bussen, rygere går forbi en på gaden og lignende.
Vær dog opmærksom på, at hvis man bevidst stiller sig i nærheden af nogle der ryger for at inhalere deres røg, så vil det bryde ens egen faste.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.