gabe

At gabe under bønnen

Hvad der bryder & ikke bryder bønnen
Spørgsmål

Hvad gør man, hvis man er ved at gabe under bønnen?


Svar

Generelt skal man så vidt muligt prøve at undgå at gabe under bønnen.

Hvis man kommer til at gabe, så bør man tage sin hånd og holde op foran munden, men med håndfladen vendt udad (dvs. holde hånden omvendt).

Hvis man under ens gaben kommer til at lave en lille lyd, der er udenfor ens kontrol, så vil det ikke bryde bønnen.

De muslimske lærde nævner, at hvis man er i gang med at bede, og man er tæt på at gabe, så bør man prøve at tænke på, at Profeterne aldrig gabte. Dette vil få ens gaben til at forsvinde.

Dem der kender til dette og har prøvet det kan bekræfte, at det rent faktisk virker.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Zaili, Hadiyatu-al-Saluk
Shurunbulali, Imdad al-Fattah
Ibn Abidin, Radd al-Muhtar