Forside / Tilbedelse / Bønnen / Hvad der bryder & ikke bryder bønnen / Bryder det wudu at grine og smile under bønnen?
smile

Bryder det wudu at grine og smile under bønnen?

Hvad der bryder & ikke bryder bønnen
Spørgsmål

Hvad hvis man kommer til at grine under bønnen? Jeg har hørt, at det bryder ens wudu, men hvad hvis man kun smiler?


Svar

Der er tre niveauer af at grine/smile under bønnen:

  1. At smile: Dvs. uden at man laver nogen lyd fra munden. Dette vil hverken bryde wudu eller bønnen.
  2. At grine svagt: Dvs. sådan at der kommer en lyd fra munden, men den er så svag, at hvis der var en person ved siden af en selv, så kunne han ikke høre det. Dette vil bryde ens bøn, men ikke ens wudu.
  3. At grine højlydt: Dvs. sådan at der kommer en lyd fra munden, og den er så høj, at hvis der var en person ved siden af en selv, så kunne han godt høre det. Dette vil bryde både ens wudu og bøn (dog ikke for børn)

Det gør ingen forskel om man gør det med vilje, en fejl, ved et uheld eller andet.

Den eneste undtagelse til det er, hvis det sker som følge af forhold i bønnen. Dvs. ting som at hvis man tænker over Allah, over Koranens betydning og lignende, og det får en til at græde eller grine, så vil det ikke have nogen indflydelse på bønnen.

Tværtimod vil det være et udtryk for, at man virkelig beder med oprigtighed og virkelig kan mærke Allahs tilstedeværelse.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Sadr al-Sharia, Sharh Wiqaya
Zailai, Tabyin al-Haqaiq