Forside / Halal & Haram / Medier & underholdning / Er det tilladt at lave tegninger af levende skabninger, som dyr og mennesker?
drawing

Er det tilladt at lave tegninger af levende skabninger, som dyr og mennesker?

Medier & underholdning
Spørgsmål

Er det tilladt at lave tegninger af levende skabninger, som dyr og mennesker?


Svar

Der er mange hadith, der advarer mod at tegne dyr og mennesker.

Blandt dem, berettes det f.eks. af Jabir:

At Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) forbød at man havde tegninger [af levende væsener] derhjemme, og at man tegnede dem.Jami Tirmidhi1

Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde:

Engle kommer ikke ind i et hus, hvor der er hunde eller tegninger [af levende væsener].Sahih Muslim2

Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde:

Dem, der vil blive straffet hårdest på Dommedagen er dem, der laver tegninger. Sahih Bukhari3

I Hanafi-skolen er det ikke tilladt at tegne tegninger eller lave skulpturer af levende væsener.

Det betyder, at man ikke må tegne ting som heste, hunde, køer, mennesker osv, uanset om det er på papir eller computer.

Hvis der er tale om en dårlig skitse, en lille tegning, hvor dets træk og detaljer ikke rigtig fremgår, vil det være tilladt at tegne, såfremt der er en grund til at tegne det.

Hvis der ikke er tale om levende væsener, som f.eks. et hus, træ og lignende vil det være tilladt at tegne, både med og uden alle detaljer.

Hvis der er tale om børn, så behøver man generelt ikke forhindre dem i at tegne, heller ikke selvom de tegner dyr og mennesker.

I Maliki skolen er det i øvrigt kun statuer, der ikke er tilladte. Det vil sige, at i følge maliki-skolen er det tilladt at tegne både mennesker og dyr.

I praksis er det muligt at følge Maliki-skolens holdning, såfremt det skulle være aktuelt.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Salah Muhammad Abu al-Haaj, Bayan
Wahaba Zuhaili, Fatawa Muasira
Ibn Abidin, Radd al-Muhtar

  1. Tirmidhi skriver at hadithen er hasan sahih.
    نهى رسول الله صلى الله عليه وسلم عن الصورة في البيت ونهى أن يصنع ذلك []
  2. Hadithen er sahih
    لا تدخل الملائكة بيتا فيه كلب ولا صورة []
  3. Hadithen er sahih.
    كنا مع مسروق في دار يسار بن نمير فرأى في صفته تماثيل فقال سمعت عبد الله قال
    : سمعت النبي صلى الله عليه وسلم يقول إن أشد الناس عذابا عند الله يوم القيامة المصورون []