Spørgsmål
Jeg bor i mit hjem sammen med min kone og vi har 2 børn – et på 4 år og et på 2 år, skal jeg også betale zakat al-fitr for de små, selvom de ikke faster i Ramadanen?
Svar
Zakat al-Fitr (sadaqat al-fitr) er en bestemt form for velgørenhed på Eid al-Fitr dagen, hvor man skal give værdien af et måltid til en fattig person. Hvis din lokale moské ikke har anbefalet et bestemt beløb, så vil det i Danmark typisk være et sted omkring 70 kr pr. person.
En mand skal betale zakat al-fitr for sig selv og på vegne af sine mindreårige børn. Islamisk set er en pige voksen, hvis hun har fået menstruation, og en dreng er voksen, hvis han har fået udløsning. Hvis ingen af de to tegn er indtruffet vil ethvert barn være at regne for voksen som 15-årig (måneår).
Det er ligegyldigt om børnene faster eller ej. Så længe børnene er mindreårige, så skal faren altid betale for dem.
For ægtefæller kan manden godt betale på konens vegne. Ligeledes kan han også betale på vegne af sine voksne børn.
I det beskrevne tilfælde betyder det, at der skal betales sadaqat al-fitr for:
- Dig selv
- Dit barn på 4 år
- Dit barn på 2 år
- Det giver 3*70 = ca. 210 kr.
Du kan så vælge at betale det på din kones vegne også, og så bliver det ca. 280 kr.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Kasani, Badai al-Sanai
Zailai, Tabyin al-Haqaiq
{source}
<script type=”text/javascript”>
document.getElementById(“titlemyid”).value = document.title;
document.getElementById(“titlemyid”).style.display = ‘none’;
document.getElementById(“titlemylink”).value = document.location.href;
document.getElementById(“titlemylink”).style.display = ‘none’;
</script>
{/source}