Spørgsmål
Og hvad så hvis man er venstrehåndet?
Svar
Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) lærte os:
- At man bruger sin højre hånd til alle gode ting (f.eks. at spise)
- Og at man bruger sin venstre hånd til alle dårlige ting (f.eks. at vaske sig efter toilettet)
Det er sunna at følge den måde at gøre tingene på.
Derfor er det forkert, hvis man bevidst bytter om på det og f.eks. spiser med venstre hånd i stedet.
Dette skal man være opmærksom på i sin dagligdag. F.eks. hvis man spiser med kniv og gaffel, hvor det islamisk korrekte vil være at have gaflen i den højre hånd.
Hvis man er venstrehåndet skal man stadig gøre sit bedste for at opretholde Profetens sunna.
Altså skal en venstrehåndet gøre sit bedste for f.eks. at bruge højre hånd til at spise med.
Det kan selvfølgelig være svært, men med træning og vilje kan det godt lade sig gøre. Men hvis det er for svært at gøre sådan, så vil en venstrehåndet være undskyldt.
Og Allah ved bedst,
Waseem Hussain.
Kilde
Ibn Nujaym, Ashbah wa al-Nazair
Nahlawi, Durar al-Mubaha