Forside / De Islamiske Videnskaber / Hadith / Hvad er en sahih hadith?
Sahih Hadith

Hvad er en sahih hadith?

Hadith
Spørgsmål

Hvad vil det egentlig sige, at en hadith er sahih? Kan i ikke forklare det?


Svar

Dette er en meget kort og simplificeret gennemgang af, hvad en sahih hadith er.

En sahih hadith er et udtryk for det mest troværdige en hadith kan blive, når den ikke er mutawatir (100% sand). Når man har en Sahih Hadith er det noget, der giver os ca. mellem 90-99% sikkerhed på, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over Ham) virkelig sagde sådan.

Men at man har en sahih hadith betyder ikke, at man automatisk skal gøre som der står. Dette kræver, at man forstår hadithen korrekt.

Så der er forskel på, at have en sahih hadith, hvordan en sahih hadith skal forstås, og hvordan man skal handle i forhold til den.

Det er tre vidt forskellige ting, og de hænger ikke nødvendigvis sammen.

En hadith består af to ting:

  1. En beretningskæde (sanad, isnad).
    Som er kæden for hvem, der hørte det fra hvem osv. Så fx ”Ibrahim al-Taimi sagde, jeg hørte Alqama sige, at Umar ibn al-Khattab sagde, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over Ham) sagde: ’Handlinger følger ens hensigt’ ” Dette er beretningskæden, og den er et udtryk for, hvordan Hadithen er overleveret til os.
  2. Selve teksten (matn),
    Som er kædens slutresultat. Altså hvad det egentlig var, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over Ham) sagde. Dvs. at, ”handlinger følger ens hensigt” er teksten.

Begge dele er vigtige for at kunne forstå Hadithen.

Men almindeligvis koncentrerer vi os om kun selve teksten, for det er jo ikke særlig mange, der orker at læse ”X sagde, at han hørte Y sige, at han hørte Z sige, at Q sagde” osv.

Se evt. denne artikel: Introduktion til Hadith 

En Sahih hadith er: ”Det der har en forbundet kæde, hvor hvert led består af troværdig og præcis beretter fra start til slut, og den er fri for flertalsmodsigelser og skjulte defekter.”

Det lyder kringlet, men det betyder, at der er fem ting der skal opfyldes, for at man kan have en ’sahih hadith’:

  1. Hele hadithens kæden skal være forbundet (Ittisal)
    Hele kæden skal være forbundet, og der må ikke være hul i kæden. Dvs. det må ikke være sådan så hadithen lyder: Ibrahim al-Taimi sagde, jeg hørte Umar ibn al-Khattab sige..”, for her mangler Alqama i kæden. Så der er hul i kæden og derfor er har hadithen ikke sahih.
  2. Hver beretter skal være troværdig (Adala)
    Troværdighed er en indre tilstand, der peger på en persons taqwa og wara’ (gudsfrygtighed, påpasslighed, hvor meget han går op i religionen), og kan derfor være meget svær at præcisere. Men her må man så kigge på ens persons ydre og hans handlinger i livet, for at afgøre om man kan stole på ham eller ej. For at en hadith kan være sahih skal hver eneste beretter i kæden være troværdig. Dvs. Ibrahim al-Taimi og Alqama skal begge være troværdige personer.
  3. Hver beretter skal have meget høj præcision (al-Dabt al-Tamm)
    Dette handler om hukommelsen, og vil sige hvor god personen er til at berette en hadith, som han selv hørte den. Det omhandler altså personens evne til at lære en hadith for dermed at kunne bevare den for fremtiden. For at en hadith kan være sahih skal hver beretter have en præcision på ca. 90-100%. Dvs. både Ibrahim al-Taimi og Alqama skal begge huske rigtigt i ca. 90% af alle de hadith de fortæller.
  4. Fri for flertalsmodsigelser (la shaadh)
    Dette er når der berettes noget, der er modsigende med hvad andre, der er mere troværdige har berettet. Enten fordi der er mange andre troværdige, der beretter noget andet. Så hvis Zaid f.eks. er en troværdig og præcis person, der siger A, men hvis der er syv andre troværdige og præcise personer, der siger B, så vil det betyde at Zaid nok har lavet en fejl. For enten har Zaid ret, eller også har de syv andre ret. Så Zaids hadith vil være ”shaadh”, dvs. ”selvmodsigende”, fordi de syv andre sagde noget andet, så det er nok Zaid der har lavet en fejl. For at en hadith kan være sahih må den ikke indeholde flertalsmodsigelser.
  5. Fri for skjulte defekter (la illa)
    Dette handler mere specifikt omkring dybdegående kendskab til hele hadithen og kæden, hvor man undersøger den for uoverensstemmelser. F.eks. ved at undersøge hvad forskellige lærde siger om hadithen eller historiske ukorrektheder eller lignende. For at en hadith kan være sahih må der ikke være skjulte defekter i den.

Hvert eneste led i beretningskæden skal leve op til alle fem krav, for at en hadith kan være sahih. Så hvis en beretningskæde består af 7 personer, skal hver eneste af dem leve op til disse krav.

Hvis hukommelsen som det eneste ikke er stærk nok vil hadithen som udgangspunkt være Hasan (god). Så bliver sikkerheden på hadithen ca. 70- 90%.

Hvis hukommelsen er ringe, eller bare en enkelt af de andre ting ikke opfyldes så vil hadithen som udgangspunkt være daif (svag), og så er sikkerheden på hadithen mindre end ca. 70%.

Der er en del andre forhold at tage hensyn til også, så ovenstående er kun en kort oversigt.

 

Og Allah ved bedst,

Waseem Hussain.

 

Kilde

Abdullah Sirajuddin, Sharh Baiquniyya
Sakhawi, Fath al-Mughith
Nur al-Din al-Itr, Manhaj al-Naqd
Ibn Hajar, Nuzhat al-Nazhar
Iraqi, Tabsira Wa al-Tadhkira